Amerikansk grav på Marstal Assistens Kirkegård.

S/Sgt Jack E. Wagner,

U.S. Air Force 365. Sqn.

 

 

På Marstal Kirkegård er begravet én af de fem amerikanske soldater, som i dag hviler i dansk jord. Resten er i årene efter krigen genbegravet på store kirkegårde i Europa, eller ført hjem til USA.
S/Sgt 33506689 og agterskytte Jack Elwood Wagner var født den 2. september 1925 i Selingrove, Pennsylvania, USA, som den ældste af en søskendeflok på fem og forældrenes navne var Jake og Edna Wagner.

Jack E. Wagner gjorde tjeneste som agterskytte i en B-24H Liberator (se foto 1)  med kendetegnet 42-95144, som tilhørte 389th Bomb Group med kælenavnet "The Sky Scorpions (se foto 2), 365th Bomb Squadron (se foto 3) - U.S. Air Force.

I 1944 blev S/Sgt Wagner gift med Dorothy Snyder, det var kort tid før han skulle kæmpe i Europa.

Der var nok en grund til et hurtigt bryllup, for den 29. december 1944 fødte Dorothy en datter, som fik navnet Linda Marie Wagner, men da var hendes far for længst begravet i Marstal. Fru Wagner giftede sig hurtigt igen med Martin J. Gronka og Wagners datter, Linda Marie, fik et par halvbrødre. Da Linda Marie Wagner var blevet voksen, giftede hun sig med Melvin L. Anderson II og fik sønnerne Kimerly og Courtney.

S/Sgt Jack E. Wagner's sidste togt.

S/Sgt Wagner, der var uddannet agterskytte, blev sendt til England for at gøre tjeneste på RAF basen Hethel, som blev bygget i 1942 til brug for amerikanerne, der benævnte den Station 114. Flyvestationen ligger 11 km. sydvest for Norwich i Norfolk. I dag er den ejet af Lotus Cars.

Fra Hethel fløj 389th Bomb Group 321 missioner, mistede 116 fly, 625 blev dræbt og der blev kastet 17.548 ton bomber. Ind i mellem togterne besøgte besætningerne den meget gamle pub,"Green Dragon" (se foto nr. 4), i den nærliggende by Wymondham. Så gammelt et værtshus var noget helt særligt for amerikanerne. Da 389th Bomb Group havde en drage i deres våbenmærke, var det naturligt, at de nu fik kælenavnet "Green Dragon".

Tirsdag den 20. juni 1944 startede Jack Wagners maskine, en Liberator B24 med numret 42-95144, og 245 andre fra Flyvestation Hethel, med Hydrierwerke Pölitz, som mål.

Hydrierwerke Pölitz AG var en af de 12 fabrikker IG Farben havde, der fremstillede flydende brændstof af kul (syntetisk benzin). Fabrikken producerese i 1943 15% af Tysklands syntetiske brændstof, 577.000 ton, så det var et meget vigtigt mål. I Hydrierwerke Pölitz arebejdede der under hele krigen 30.000 KZ fanger, 13.000 af dem døde af sult, hårdt arbejde, sydom og mangel på lægehjælp, eller blev myrdet. På trods af de allieredes bombning af fabrikken, under hele krigen, vedblev den med, at producere benzin, til et par måneder før krigen sluttede.

Maskinernes kurs var tværs over Nordsøen med indflyvning over Jylland i retning mod Østersøen. Dovns Klint på Sydlangeland blev passeret i 20.000 fods (6000 meter) højde med retning mod Lolland-Falster og ved Gedser ændrede man retning mod Mecklenburg- Vorpommeren.

Da maskinerne passerede Keldsnor Fyr på Lageland, kolliderede B24, 42-95144 (Wagners fly) med B24, 100351. Wagners fly fik halen skåret af og styrtede i havet (se foto nr. 5).Besætningen sprang ud med faldskærm undtagen Jack E. Wagner, som var agter skytte, han kunne ikke komme fri og få sin faldskærm på. Hans kollega S/Sgt J.G.Heilich overlevede. Han var ball turret gunner, det vil sige, at han var anbragt i en kugleformet maskingeværstilling, der var ophængt under flyets bagerste del. Efter nedstyrtningen blev han samlet op af en fiskekutter, fra Bagenkop, som var ejet af Aksel Hansen, kutterens navn var "Nordlyset". Resten af krigen tilbragte Heilich i en krigsfangelejr i Tyskland. 

Lørdag den 8. juli 1944 fandt skomager Russell under en spadseretur på sandtangen "Eriks Hale" (se foto nr. 6), som er beliggende ud for Marstal, en død flyver, som tydelig vis havde ligget i vandet i længere tid. Landbetjent H. Stenege og den lokale læge Jens Fenger-Eriksen blev underrettet og det blev besluttet, at skaffe en hestevogn, så liget kunne køres til kapellet i Marstal. Her foretog betjenten og lægen samt kirkeværge Nummeling et ligsyn. Søndag den 9. juli 1944 blev der foretaget medicolegal ligsyn af en politifuldmægtig og kredslægen fra Rudkøbing. Ved ligsynene kunne det fastslås, ved hjælp af et "Dog tags" (indentitetsmærke) om ligets hals, at det drejede sig om S/Sgt Jack E. Wagner med soldaternummeret 33506689 og som havde blodtypen O pos.. Wagner havde et metalarmbånd på venstre håndled, hvor der var indgraveret "Love Dottie - 33506689 - Jack E. Wagner" og på venstre ringfinger havde han en guldring. På liget fandt man flere forskellige ting, blandt andet en lille lommebog som indeholdt en del papirer og fotografier. Doktor Fenger-Eriksen så sit snit til, under ligsynet at fjerne et fotografi af en ung dame og hendes adresse fra lommebogen. Ved ligsynet kunne det konstateres, at der ikke forelå en forbrydelse, da der ikke var nogen udvendige kvæstelser på liget af S/Sgt Wagner. Liget blev derefter lagt i en kiste.

To tyske Oberfeldwebler (oversergenter) fra Wehrmacht havde under ligsynet indfundet sig i kapellet og da de kunne konstatere, at det drejede sig om en amerikansk flyversoldat, begærede de liget udleveret til begravelse, hvilket de fik. Mandag den 10. juli 1944 blev der gravet en grav på Marstal Kirkegård, men det var ikke muligt at få oplysninger om, hvornår begravelsen skulle finde sted. For en sikkerheds skyld var et stort antal af Marstals borgere, på kirkegården allerede ved 4-tiden tirsdag morgen og ved 5-tiden ankom en tysk deling soldatere, ledsaget af landbetjent Stenege. Det undrede tyskerne, at så mange af byens borgere gik tur på kirkegården så tidligt, men soldaterne begyndte begravelsen af S/Sgt Wagner stille og roligt. Da de skulle sænke kisten i graven, så de, til deres forbavselse, at gravens bund var dekoreret som et dansk flag med røde og hvide blomster. Begravelsen var færdig klokken 06.45 og var foregået uden gejstlig medvirken. Efter de tyske soldater havde forladt kirkegården, dekorerede byens borgere graven med blomster i rødt, hvidt og blåt, så det dannede det amerikanske flag. Samme formiddag holdt en af sognepræsterne en andagt ved graven.

Det foto og adressen som doktor Fenger-Eriksen diskret havde fjernet fra Wagners lommebog, overdrog han  til tandtekniker Nathalia Mortensen. Fru Mortensen var barnefødf på Ærø og en meget handlekraftig dame, i sine unge år var hun til søs med sin far, den kendte skibsreder Christian Eriksen, hvilket var meget usædvanligt på den tid. Siden uddannede hun sig til tandtekniker og efter en periode som ung pige i huset i Canada, kom hun tilbage til Ærø hvor hun giftede sig med tandlæge Mortensen.

Kontakt til Wagners familie.

I Selinsgrove i staten Pennsylvannia USA gik S/Sgt Wagners unge hustrue og ventede på nyt om sin mands skæbne. Hun havde modtaget et telegram fra de militære myndigheder, dateret 03.07.1944, der fortalte at Jack Wagner og resten af flyets besætning var meldt savnet over Østersøen den 20. juni 1944.

Efter begravelsen i Marstal skrev Nathalia Mortensen et brev til Jack Wagners enke om begravelsen og hvor smukt graven var blevet pyntet af byens borgere. Hun udtrykte sin deltagelse med Wagner familiens store sorg og fortalte, at de opfattede ham som en af deres egne og lovede, at passe graven som familien selv ville gøre. Hun skrev brevet anonymt og lovede, at hun på et senere tidspunkt, når det blev muligt, ville fortælle dem hvem hun var. Brevet blev via illegale kanaler sendt til Sverige, her påtog Hans Folme, kaptajn på kabeldamperen Edouard Suenson, den videre forsendelse til USA og i september modtog Dorothy Wagner brevet.

Da krigen sluttede i 1945 genoptog fru Mortensen korrespondancen med familien Wagner i USA og den 30. maj 1946 skriver Jack Wagners enke, Dorothy, at familien havde besluttet, at lade Jack forblive begravet på Marstal Kirkegård. Amerikanerne har og har haft den tradition, at fører deres søde soldater hjem eller begrave dem på centrale kirkegårde. Så efter krigen fik familierne tilbudt, at få deres kærer genbegravet i hjemlandet eller på store kirkegårde i Holland og Belgien. Familien Wagner var én ud af fem, som valgte, at lade deres døde blive i Danmark.

Nathalia og Niels Mortensen holdt deres løfte, de satte en sten på graven og indtil Nathalia Mortensens død i 2003, passede hun graven og aldrig mangle der blomster. Et lille Stars and Stripes blev der også sat på graven og i dag er det blevet kutyme, at Den Amerikanske Ambassade levere et nyt flag, når der er brug for det.

I september 1980 besøgte Jack's søster, den nu afdøde Doris Wagner Woll og hendes mand Jim, Marstal. De boede i Northumberland, Pennsylvania, USA. Doris førte dagbog over turen og i den beskriver hun, hvordan de straks ved ankomsten til København følte kærlighed til landet og folket.

På Marstal Kirkegård spurgte de en graver om den amerikanske grav, men han kunne ikke forstå dem, så sagde de "Jack Wagner's grav". graveren smilede og sagde "Ah Jack", så viste han dem graven, som var meget mere, end de forventede. derefter besøgte de familien Mortensen som de takkede for deres store arbejde. Doris skriver i sin dagbog:"Det var en af de største ture og oplevelser i vort liv. Jack kunne ikke være et smukkere sted og vi kunne aldrig finde en anden kvinde som Mrs. Mortensen, vi vil altid være hende taknemmelig". Hun fortsætter."Danskerne er bemærkelsesværdige mennesker og jeg føler, de fortjener en vis anerkendelse fra den amerikanske regering. Jeg lærte, at følelsen i Marstal er "Han døde for os".

Middag i Det Hvide Hus.

Den 10. september 1985 var den danske statsminister Poul Schlüter og frue inviteret til middag i Det Hvide Hus i Washington. Spisningen foregik i The State Dining Romm.

I løbet af aftenen holdt præsident Ronald Reagan en tale, hvor han først omtalte det gode forhold mellem Danmark og USA. Senere i talen fortalte han, at en Mr. Drake, som også deltog i middagen, havde fortalt ham historien om Jack E. Wagner og familien Mortensen i Marstal. Præsident Reagan fortalte nu meget detaljeret historien om begravelsen i Marstal på Ærø. Han fortsatte"Jack Wagner var en 19 årig amerikaner fra Snyder County, Pennsylvania. De havde aldrig mødt ham, men folkene i den lille by, tusindvis af miles fra hjemmet, følte, at de kendte ham, for som de sagde, han var en ung mand, der gav sit liv for deres frihed. Familien Mortensen har passet hans grav i fire årtier, nøjagtig som om han var et medlem af familien. Jeg inviterede dem til at være her i aften, men de skrev og fortalte mig, at de på grund af deres alder, ikke kunne tage på så lang tur. Men Jack Wagners søster er her i aften - Fru Woll, vil du rejse dig så vi alle kan se dig (bifald). Hun har været i Danmark for at  takke familien Mortensen, for hvad de har gjort. Lad os lærer af deres hengivenhed. Efter vores møde i dag og den dybtfølte gode vilje i aften,  tror jeg vi kan være sikre på, at vore to folk i fremtiden vil fortsætte med, at stå sammen, side ved side, som medlemmer af samme familie - familien af frie mennesker. I øvrigt burde jeg tilføje, at når familien Mortensen ikke længere kan passe graven, har de aftalt, at så tager kirkegården over". Der efter udbragte han en skål for Dronningen og Amerikas danske venner og allierede.

Jack Wagners søster Doris Woll døde 9.august 2008 i Willov Grove, 82 år gammel.

Kilder: Sep. 10 / Aminiatration of Ronald Regan 1985. - Snyder County af Jim Cambell. - Avisen "The Daily Item". - Marstal Søfartsmuseum. - Kristeligt Dagblad. - En Dråbe I Havet af Gunnar Kjær Mortensen m.fl. - Faldne allierede flyvere 1939-1945 af Anders Bjørnvad.                                       

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.10 | 16:56

Jeg kom tilfældigt forbi denne side, der er lavet af min mand. Jeg ved, at han spreder sig meget i Svendborg området. Der indsniger sig dog andet.

...
13.04 | 17:31

Hej Jørgen.
Jeg har forsøgt at sende en indbydelse til dig.
Der er kommet retur, så du må have fået en ny mail adresse?
Hilsen

...
28.07 | 15:14

Tak for oplysningen, det var jeg ikke klar over

...
27.07 | 17:48

Der var også en tysk flygtninglejre i Vænget i Horne sogn, og der døde endvidere også nogle derfra, som blev begravet på Horne kirkegård.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE