Krigen 1864 i Svendborg - Lazaretter og Grave.

Lægebehandling i skanserne. "Få dage før slaget ved Dybbøl" af Niels Simonsen.

Optakt til krigen 1864.



             



                                Frederik den 7.
                              (malet af I.V.Gartner 1861)
  





I eftersommeren 1863, da kong Frederik den 7. var på rejse til Glüksburg sammen med sin hustru Grevinde Danner, besøgte de Svendborg. Rejsen foregik med kongeskibet "Slesvig" (se billeder 1864).
Byen var pyntet i sit stiveste stads, og de gader kongen kørte igennem , var smykket med flag og blomsterguirlander. Grevinden sad i samme vogn som kongen, og de blev modtaget med begejstring, en hyldes, som dog næsten alene gjaldt kongen, grevinden var nemlig alt andet end populær.
Den næste gang kongen passerede Svendborg var det som lig.
Det var sidst i november samme år hen under aften, at skibet med kongens kiste ombord langsomt sejlede ind gennem Svendborgsund på vej fra Flensborg til København. Det var et underligt alvorligt billede. Kisten stod i en sort overbygning på dækket. I byen ringede kirkeklokkerne og på skibsbroen, havnen, samt i haverne langs stranden stod  en masse tavse og alvorlige mennesker.
Det var, som alle havde en anelse om de ulykker, der nu ville komme, og kort efter kom krigen.

Krigen Bryder ud.
Det tyske forbundsråd besluttede den 7. december 1863, som svar på den danske novemberforfatning, som var i strid med aftaler, der var indgået i London 1851-52, at besætte Holsten og Lauenborg med en militærstyrke bestående af østrigske, preussiske, sachsiske og hannoveranske tropper.
Juleaften 1863 gik 12.000 sachsiske og hannoveranske soldater ind i Lauenborg og Holsten. De danske tropper trak sig uden kamp tilbage til Slesvig.
Lørdag den 16. januar 1864 krævede Østrig og Preussen novemberforfatningen trukket tilbage inden to dage - hvilket ikke var muligt. nu rykkede østrigske og preussiske tropper ind i Lauenborg og Holsten. 
Mandag den 1. februar 1864 fortsatte disse tropper ind i Slesvig. Nu var der krig mellem det Danske Kongerige og Preussen og Østrig.
allerede i begyndelsen af januar var der planer om at oprette to lazaretter i Svendborg, det ene i Bagergade 71, også kaldet San Francisco eller Bethel, det var beregnet til lettere sårede (se krig og lazaretter nr. 2 og 3). Bagergade 71 blev opført af muremester Niels Johan Amrød i 1859. Han havde været i USA, hvor han var blevet inspireret af jernbanernes stationsbygninger. Amrød påregnede, at den kommende bane skulle have station her. Da Svendborg fik en jernbane i 1876, blev linjeføringen en anden end Amrød havde tænkt sig.
Et andet lazaret, for mere alvorligt sårede, blev indrettet i borgerskolen på Klosterpladsen. Skolen var opført i 1831 og blev revet ned i 1875, for at give plads for den nuværende jernbanestation (se krig og lazaretter nr. 4)
En af byens daværende lærere, C.C.P.Bärthelsen, blev af Intendanturen ansat som lazaretforvalter. Det var oprindelig ikke meningen at Borgerskolen - i hvert fald ikke straks - skulle benyttes som lazaret, men da skoledirektionen nægtede lære Bärthelsen tilladelse til at holde vikar, medens krigen varede, klarede han sagen ved straks at beslaglægge skolen til lazaret. Det varede længe, inden skolen fik et nyt lokale i teaterbygningen i Fruestræde.

Dannevirke.
Da de første soldater ankom til Dannevirke, var der ikke bygget barakker til indkvartering. Forbindelsesvejene var ikke anlagt, og forhindringerne foran stillingerne var ikke påbegyndt.. Alt dette måtte de danske soldater nu i gang med i januar månede.Stillingen var derfor langt fra færdig ved krigsudbruddet. 
Efter de første kampe foran Dannevirke, blev det klart, at stillingen ikke kunne holdes. den øverstbefalende general de Meza indkaldte til krigsråd torsdag den 4. februar om aftenen. De deltagende officerer besluttede - efter et 5 timer langt møde - at opgive Dannevirke. Den følgende dag begyndte man tilbagetrækningen, og om aftenen forlod den sidste danske soldat Dannevirke.

Tilbagetoget.
Hele det Danske Feltartilleri, Trænet samt 40.000 soldater drog nu under meget vanskelige forhold mod Flensborg. Soldaterne marcherede i 14 timer i mørke og af spejlglatte veje. Det blæste kraftigt fra nordvest og det frøs 10 grader.
Under disse ekstreme forhold, blev 120 taget til fange, 173 deserterede og 10 mand frøs ihjel (se krig og lazaretter nr.5).
Det pludselige og godt gennemførte tilbagetog kom bag på østrigerne, som først om morgenen, lørdag den 6. februar, blev klar over at danskerne var forsvundet. En større styrke med infanteri på hestevogne, artilleri og kavaleri, blev sendt efter danskerne for at genere dem mest muligt.
Ved Sankelmark, 5 km. syd for Flensborg, indhentede østrigerne den danske bagtrop, der bestod af 1. og 11. regiment. Efter en hård kamp, hvor en stor del af 1. regiment blev taget til fange, lykkedes det at stoppe østrigerne, og tilbagetoget kunne fortsætte. 
I Svendborg havde borgerne mulighed for at følge krigen i "Svendborg Amtstidende", som udkom fem hverdage om ugen, da onsdag var avisfri. Bladet citerede flittigt fra danske, tyske, engelske og franske aviser. En stor del af spalte pladsen blev brugt til daglige beretninger fra krigsskuepladsen, og her brugte man så vel danske samt tyske kilder. 
Få dage efter slaget ved Oversø kunne man i Svendborg Amtstidende, med aviser i Hamborg  som kilde, læse følgende: " Om Hærens Tilbagetog og Træfningen ved Oversø hedder det i tyske Blade: Allerede i samme Nat, som Tilbagetoget skete, gik Preusserne under Prins Friedrich Carl over Slien ved Kappel, overført af 300 frivillige Skippere. Da Slesvig Borgere om Natten kom og berettede om de Danskes Bortrykning vilde Østrigerne ikke troe deres Udsagn, føren de selv gik i Spidsen op imod Voldene (Dannevirke e.b.), men nu fulgte Fremrykningen hastig, og Gottorp Slot blev snart besat og rungede af Jubelraab for Keiser Frantz Joseph. Den 6te kl. 7 om aftenen stødte Brigaden Gondrecourt paa de danske ved Oversø (Bilskov Kro), og der forefaldt en Frygtelig Fægtning. Det lykkedes de Danske at kaste et stærkt Baghold ind i en Skov og anrette den forfærdeligste Ødelæggelse blandt Husarerne, indtil 2 Infanteri-regimenter (Martini og Belgien e.b.) kom til, og kastede de Danske. En østerrigsk Officer opgav Tabet til 1.000 - 1.200 Mand, deraf for Regiment Belgiens vedkommende til 17 Officerer og 500 Mand. Blandt andre Officerer er en Prins af Würtemgerb blevet saaret og amputeret, og en Fyrste af Turn og Taxis er død. En ny kamp fandt sted i Flensborgs nordlige Deel, en Kamp, som endogsaa udviklede sig til Gadekamp, i hvilken civile Flensborgere tog Deel; og saavel her som ved Bov og Kobbermøllen gik det morderisk til. Regiment Belgien er næsten oprevet og 9deJægerbataillon har lidt "enormt". Jægerne klager navnlig over, at de Danske ikke ville staa og tage imod Bajonetangreb; de laa derimod bag Hegnene og skød, og Jægerne havde forfulgt dem med Bajonetter over 7 Marker, uden at de saameget som saa sig om". ------- "Alle Beretninger fra Krigsskuepladsen til Tyske Blade ere i øvrigt eenstemmige i at indræmme, at vore Tropper i alle Træfninger har udviist stor tapperhed og kun kæmpende er vegne fra Overmagten. "Reform" skriver i sin ledende Betragtning over de danskes Tilbagegang "De Danske have i den forløbne Uge i Kampene ved Myssunde, Jagel og Oversø lagt et Mod og en Tapperhed for Dagen, som gjør, at det vilde være uretfærdigt at antage deres raske Tilbagegang som art af Feighed. Saa vidt Authentiske Beretninger hidtil forelyde om denne Betydningsfulde Begivenhed, er de danskes hurtige Tilbagetog meget mere en følge af en dygtig anlagt og godt udført Felttogsplan af de Forbundne" (se krig og lazaretter nr. 5).
Og nu blev der brug for lazaretterne både på dansk og tysk side!
Svendborg Amtstidende skriver fredag den 12. februar 1864: "
De ved Oversø sårede Danske, som ere bragte ind til Lazarethet i Flensborg, ligger der under behandling af to danske Læger, der ligeledes ere tagne til fange" (se krig og lazaretter nr.7).
På lazaretterne i Flensborg lå der den 5. februar, da afgørelsen om tilbagetoget fra Dannevirke var truffet, 123 syge som kunne flyttes og 141 som ikke kunne flyttes. De første blev om formiddagen, på et dampskib, ført til København. Dem der ikke kunne flyttes , samlede man i de bedste lokaler i Flensborg, og her kom de i fangenskab, der var efterladt det nødvendige danske personale til at passe dem.

De Tyske Lazarether. "Saavel ifølge Meddelelser i Bladene som efter private Beretninger ere alle Lazarether i Egernførde og over hele Holsten allerede overfyldt af Syge og Saarede. At der maa være mange syge forstaas let, naar man hører, at de preussiske Tropper i 3 Nætter have måttet bivouakere paa aaben Mark ved Kosel, og derved have lidt overordentligt af det vaade og kolde vejr. Naturalforpleiningen har ligeledes været ufuldstændig". 

Pludselig var det nu på Fyn, der blev brug for sikre lazaretpladser. Allerede i januar / februar 1864 var der oprettet lazaretter på følgende steder:
Assens med 140 senge.
Frederiksgave tæt ved Assens med 125 senge.
Odense deriblandt Slottet med 600 seng.
Fåborg med 100 senge.
Herregården Hvedholm som ligger tæt ved Fåborg  med 140 senge.
Middelfart med 70 senge.
Nyborg med 100 senge.
Svendborg med 150 senge.
På grund af den strenge vinter og de daglige sammenstød med fjenden, som forøgede tilgangen af syge og sårede, måtte man i marts oprette lazaretter i:
Bogense med 90 senge.
Herregården Gyldensten tæt ved Bogense med100 senge.
Valdemar Slot på Tåsinge med 125 senge
Odense som blev udvidet med 175 senge.
Rudkøbing med 150 seng.


Nu blev der brug for lazaretterne i Svendborg!
Efter Tilbagetoget fra Dannevirke kom de første sårede og syge, men særligt under Dybbøls belejring tog antallet til. Det varede ikke længe, før begge lazaretter i Svendborg, samt det på Valdemar Slot, var fuldt belagt (se krig og lazaretter nr. 7 og 8).
Fredag den 12. februar 1864 kunne man i Svendborg Amtstidende læse følgende annonce:
                                             "Opfordring.
Da det nu er afgjort at to Lazarether snarest muligt vil blive oprettede her i Byen og belagt med syge og saarede, har undertegnede Comitee, som hidtil har virket til indsamling af uldne sager m.m. til vore trængende soldater, troet at burde udvide sin virksomhed og søge at komme de 2 Lazarether her i Byen til hjælp med gammelt lind, Charpi*, Krølhaar** o.desl. Vi tillader os derfor at gjøre vore Medborgerinder opmærksomme på, at vi med taknemlighed ville modtage, hvad man i dette øjemed vil tilstille enhver iblandt os, og efter velvillig anvisning af en læge ville vi tilklippe og sye Bandager, Puder og deslige genstande til de sårede. Det bemærkes at Charpiet bedes laglagt af 3 til 6 tommers Længde, og hver omvundet med en Traad. 
Senere når der skulde indsamles andre Genstande til Lazaretherne, ville vi tillade os at udbrede nye opfordringer desangaaende.
                           Svendborg, den 12te februar 1864"

Annoncen er underskrevet af en del af byens førende damer, deriblandt fruerne på Bjørnemose, Hvidkilde, St. Jørgensgaard m. fl.

[* Charpi er optrævlet linned, især brugt ved forbinding af sår.
** Krølhår er elastisk hår, især mankehår og korte halehår fra heste og halehår fra køer. Krølhår blev kruset og brugt som polstrings materiale mv. til bl.a. stolesæderog madrasser.]

De syge og sårede blev sejlet til Svendborg med dampskibene Diana, Flora og Zampa. Hjuldamperen Zampa blev bygget 1850 hos Caird og Co. i Greenock, Skotland, købt af H.P.Prior og ført af kaptajn N.F.Tofte (se krig og lazaretter nr. 8). Det var skibe der til daglig sejlede i fast rutefart fra København via "sydhavsøerne", Lohals, Svendborg til Sønderborg og Retur. Det var en rimelig hurtig og skånsom måde at transportere de syge og sårede på. Når skibene var i sigte, blev der, som signal, afskudt en kanon på Frederiksøen så byens borgere var klar over at nu kom færgen. Hjuldamperne lagde til ved "Færgebroen" (se krig og lazaretter nr. 11), herfra transporteredes patienterne så til lazaretterne i Svendborg og Valdemar Slot.

         Den militære sundhedstjeneste.  
Under Treårskrigen 1848 - 1850 fik sanitetstjenesten i forsvaret en stor erfaring, som kunne bruges i krigen 1864.Meget af udstyret, såsom instrumenter, vogne og måden at behandle patienterne på var den samme.
Følgende stammer fra div. "Instructioner" for personalet ved "Sundhedstjenesten ved den danske Armee paa Feltfod i 1850", og det ændrede sig sikkert ikke meget til 1864.
 

             Geografisk placering af Ambulancer og lazaretter. 

Armeens Ambulancer
: Hestetrukne vogne med læge og førstehjælpsudstyr til patientbehandling lige bag frontlinjen, også benævnt "Flyvende Ambulance".
  

Ambulant Feltlazaret:  Var beregnet til midlertidig anbringelse af sårede ca. 3 -7 km. bag slagmarken.

Lazareth af 1. Linie:  Bag den "Flyvende Ambulance" og med plads fra 100 til 300 sårede, placeret på "Straasække" i dertil egnede bygninger.

Lazarether af 2. Linie:  Blev organiseret i større byer og lokaliteter - eksempelvis i hospitaler, skoler, store lokaler eller f. eks. i et slot som Augustenborg på Als, Valdemar Slot på Tåsinge samt Lazaretterne i Svendborg.

Lazarether af 3. Linie:  Omfattede hospitaler og lazaretter i København.

Patienttransport fra "Den Flyvende Feltambulance" til "Det ambulante Feltlazareth" og derfra til "Lazaretherne af 2. Linie (Svendborg) foregik med hestevogne med halm i bunden, men også transport med sejl/dampskib med læge og ambulancesoldater ombord blev brugt. Ligeledes når det drejede sig om transport til "Lazarether af 3. Linie" (København).
En sejlads fra en af de sønderjyske havne til København kunne, i almindelighed, gennemføres indenfor ca. 24 timer, hvilket må siges at være imponerende.

Uddrag af "Plan til Sundhedstjenestens Gang paa Armeens krigsfod i 1848".
                                             (ophævet 1886)

....."Nuværende Plan indeholder kun de nødvendigste Grundtræk Til Sundhedstjenestens Indretning paa Armeens Krigsfod, idet Detaillen overlades til vedkommende Læges egen Conduite og senere bestemmelser"....., derimod indeholder planens Cap. II
meget udførlige beskrivelser af forholdsregler i alle aktuelle situationer.
Af § 4:  ".....naar det gaaer mod Fjenden følger den flyvende Ambulance bagefter i fælgende Orden, forrest 2 Hornblæsere, 2 Geledder af Ambulancesoldater, der forrest paa høire Side ledsages af en Sergeant med en hvid Fane,  derpaa Vognen (Feltambulancen), bag samme Brigadelægen og en anden Sergeant. ..... Ambulancen placeres i Nærheden af en Lade eller et Læ, hvor de forbundne Saarede afventer Transport med Bøndervogne til det ambulante Lazareth. ..... Sergeanten gaaer frem og planter en Lanse med hvidt Flag omtrent 200 Alen (120 m.) foran vognen, for at Ambulancesoldaterne bag Linien kunne see, hvor Ambulancen er posteret og herhen bringe de Saarede i ca. Kanonskuds Distance (ca. 900 m.) fra Fronten. ..... Hos Tropperne samle alle Ambulancesoldaterne sig langs Linien og dirigeres her i Geværskuds Distance (200 - 300 m. af Lægerne fra Troppeafdelingen, der ere i ilden. Enhver Læge ledsages af Cantinesoldater (soldat med kantinetornyster med lægeudstyr og forbindsstoffer).  
..... Mens dette foregaar, dirigeres alle Troppernes Cantineheste mod Ambulancen, hvor Overlægerne ligeledes samle sig til fælles Virksomhed under Brigadelægens Commando. Cantinehestene opstilles i 2 Roder bag Ambulancen og saa langt fjernede fra hinanden, at ingen Uorden opstaae, og at der blive Plads nok for Lægerne til at tumle med de saarede".

Fra § 5:  "Bliver Armeen Slagen ..... da placeres alle Saarede paa et Sted bagved den hvide Fane; de 3 underlæger trækker Lod om, hvo af dem, der må opofre sig og gaa i Fangenskab med de Saarede, Hvorpaa Ambulancen og alle Cantinehestene saa hastigt som muligt retirere ud af Terrainet, bagtil dækket af en Afdeling Tropper".

Fra § 5: ..... "For at modtage Saarede fra Ambulancen har det ambulante Hospital imidlertid sat sig fast i de nærmeste Bønderbyer i ½ - 1 Mils afstand (3,75 - 7,5 km.) fra Valpladsen. Man tager her Kirker, Lader, Forpagtergaarde osv. til Locale, lader Bønderne fylde Straasække med Halm samt lægge et Knippe Halm til Hovedgjærde for hver Straasæk og tillave alt til de saaredes Modtagelse ..... De saarede tildækkes hver med et Uldtæppe ..... Man lader Bønderne koge Bouillon til dem og sørge saa godt for dem som muligt". Det var også meget vigtigt med de såredes transport til "Lazarether af 2. og evt. 3. Linie".  

Fra § 10:  ....."Naar Affairen er forbi maa Brigadelægen nøie drage omsorg for en passende Evacutionslinie indtil disse Saarede kunne ankomme til byernes staaende Lazarether".  

I afsnittet - En Oversigt - er fremhævet at der skal ydes en absolut human behandling, under straffeansvar, også overfor fjendens sårede, i Cap. II § II "At fjendlige Saarede maa behandles med samme Humanitet som vore egne, og enhver Brutalitet mod dem vil foranledige den allerstrengeste Straf".
Som vi senere skal se, fik tyske krigsfanger en særdeles god behandling i Svendborg.


                  Pligter på Lazaretterne.

Overlægens pligter:
Overlægen sorterede patienterne efter sygdommens beskaffenhed, og holdt  stuegang sammen med en underlæge og sygesergenten.

Underlægerne: De sørgede for den indre tjeneste på lazarettet, efter overlægens ordre, og assisterede ham i hans tjenestelige gøremål.
En af underlægerne, som overlægen havde bestemt, fungerede i overlægens sted.
Når vagter i lazarettet var nødvendig, udstak overlægen turnussen.

Lazaret-Forvalteren: Forvalteren var undergivet Armeens Intendantur (i Odense). 
Forvalteren havde kommandoen over sygevogterne (sygepasserne) og den daglige drift. Han havde også myndighed til at holde orden og tilsyn med patienter, sygevogtere, besøgende, sygestuer, herunder vask og udluftning samt latriner, skorstene, kakkelovne samt ild og lys mv.
Desuden skulle han tage sig af begravelsen af de døde.

Sygesergenten: Denne befalingsmand var underlagt lægerne og forvalteren, sidstnævnte skulle han støtte i arbejdet og i dennes fravær virke som stedfortræder. Sygesergenten skulle undervise sit underlagte personale (underkorporaler op sygevogtere) "i alt der henhører til deres Tjeneste", samt fordelingen af dagens arbejde og vagter mellem sygevogterne.
Han tog sig af forstuegang og hjalp lægen på alle måder ved den egentlige stuegang. Andre væsentlige opgaver var at holde lægen underrettet om ny ankomne patienter og alvorligt syge. Han skulle straks mælde dødsfald til forvalteren og lægen, samt sørge for istandgørelse af liget samt for "at den Døde paa anstændig vis bringes til Lighuset, naar Lægen har tilladt Liges borttagelse".
Det var også sygesergentens opgave at stå for vask og badning af patienterne.
Under sygesergentens øvrige opgaver hørte overopsyn med orden og renlighed, samt opretholdelse af ro på stuerne, sådan var musik og sang, højrøstet tale forbudt, ligesom "Tobaksrygning, kort og Terningspil om Penge eller Penges Værd m.m." Han skulle også have opsyn med de besøgende og det de medbragte af mad eller drikke.

Underkorporalen: Var underlagt forvalteren, lægen, og sergenten som var hans nærmeste foresatte.
"Han skal som den Første blandt Sygevogterne stræbe at uddanne sig i Tjenesten, saaledes, at han kan vailede dem, og i øvrigt ved sit Forhold søge at forgaa dem med et godt Eksempel, ligeledes han og selv maa rette sig efter de Sygevogterne paaliggende Pligter".
Han skulle også sikre sig at mandskabet, som sergenten havde givet ham tilsyn med "nøje efterkommer sine Pligte, og han har at anmelde enhver Overtrædelse deraf til Sergenten".

Sygevogterne: I beskrivelsen af sygevogternes pligter får man et godt indblik i det daglige arbejde på lazarettet.
                                    Daglig gøremål og pligter: 
Der tales om opgaver før, under og efter stuegang.
før stuegang sørges der for udluftning, tømning af latriner samt fyre op i kakkelovnene, fejning og almindelig rengøring osv. Han skulle sørge for, at der var varmt og koldt vand, at charpi, bind, og plaster var klargjort til stuegangen. 
Under stuegangen går lægen og sygevogteren til hver seng, hvor sygevogteren fortalte om alt, hvad der er sket i nattens løb, som feber, vildelse, tristhed og hikke, opkastning osv.
Også den fornødne hensyntagen til patienten hører med til sygevogterens instruks. "han (sygevogteren)maa udtale sig med Forsigtighed til Lægen i den syges Paahør, for ikke at  forurolige denne etc". Herunder skulle sygevogteren "gaa Lægen tilhaande ved Forbindingen af de Syge".
Efter stuegangen havde sygevogteren forskellige opgaver i resten af vagtdøgnet, han skulle sørge for ordineret medicin, passe medicingivningen, maduddeling, udluftning en stuetemperatur, der om vinteren ikke burde overstige 16°,samt sørge for generel orden og renlighed, særligt skulle han være opmærksom på evt. utøj. endelig skulle sygevogteren vaske, rense og tørre bandager, forbindingsrekvisitter, der skulle genbruges. Hertil alt portørarbejde osv.
Det var også sygevogterens opgave at modtage de ankommende syge. Her skulle han forsigtig og hensynsfuldt håndtere patienterne, når de skulle iklædes patientpåklædning, så de ikke blev udsat for smerter og træk. Han skulle også på mest hensigtsmæssig måde transportere dem til sygestuen og placere dem i sengen. 
Arbejdet som sygevogter var meget omfattende for soldater, der ikke før havde haft med sygepleje at gøre. Flåden indførte, som de første, en 6 ugers sygepassertræning på Søetatens Hospital i efteråret 1849.

Der står også i instruksen: Sygevogterne maa erhverve sig Øvelse i !

Afvaskning, Gnidning: "der foretages med den blotte Haand eller et stykke Fladnel med lette og hurtige Bevægelser. En stærk Gnidning skeer med Børste f.eks. under Fødderne på Skindøde, paa Gigtsvages Lemmer osv.---efter Indgnidning f.eks. med Campherolie eller Sæbespiritus (sæbespiritus er en lysegul væske, som tilberedes af hvid sæbe og spiritus med tilsætning af kamfer) bedækkes med en Compres, og et stykke Flanel".  

Badning, Fomentation: Er, hvad man i dag vil kalde varmt og koldt omslag eller pakninger.

Isomslag: Opskriften her er meget speciel: --- "En Oxe eller Svineblære fyldes halvt med stødt Is og tilbindes derefter, saa det smeltede Vand ikke kan flyde ud i Sengen----"  

Blødgørende Omslag: "Tillaves af tynd Havregrød, som maa være vel udkogt; der kan tilsættes Urter. Den kommes i en Pose af gammel ikke alt for fint lærred, så Fugtigheden med Lethed trænger igennem Lærredet etc."

Blyvandsomslag: "Krummer af Rugbrød rives, hvorefter Blyvand* tilsættes saa længe, indtil man erholder en for Omslaget passende tynd grød. -----Omslaget forstærkes ved at stænke Blyvand paa den Flade, dom vender mod Delen. Det anvendes koldt eller lunkent".
*Blyvand: Vandig opløsning af basisk blyacetat, indeholdende en mindre mængde alkohol. Anvendes til afvaskning af hudinfektioner samt til kolde omslag.  

Iglesætning: Efter renvaskning af huden "holdes Iglens Hoved til for at Bide.----- Man fastholder Iglen ved at omgive den, paa Hovedet nær, med en linned Klud-----" endvidere "bringes Iglen med Lethed til at slippe ved at bestrøe den med lidt fint Salt. Naar Iglen er faldet af, vedligeholdes Blødningen af Biddene i 2  à 4 Timer ved Vaskning i Varmt Vand. Skal blødningen standses skeer dette ved at trykke et opsplilet Stykke Fyresvamp paa hvert Bid----"

Fodbade: "-----enten simple, bestaaende af varmt Vand alene, eller indeholde tillige forskellige substanser som Sennep, Aske osv. ----- man skal minde om at Patientens Been og Karret skal omgives med et uldent Tæppe for at holde Varmegraden". Til advarsel for sygevogteren oplyses "---- At Fodbade undertiden kan fremkalde Besvimelse" og der gives også detaljerede anvisninger "---- om den Syge er for svag til at sidde, eller endog bevistløs og må bades fra Sengen"

Varme bade: Er der også anvisning på. "Temperaturen bør aldrig overstige 30°Reamur (37,5° C). Kun 2/3 af badekaret fyldes med Vand. Dersom den Syge er meget svag, løftes han i Lagnet fra Sengen i Badekaret".

Der findes også anvisning på "Sennepskage". Her udrøres sennepspulver i varmt vand, til man får en temmelig fast grød. "Denne stryges saa tykt som en Knivsæg paa et Stykke fast Lærred, der lægges paa det velafvaskede Sted ---. Naar den borttages, afvaskes ---, at intet af Salven skal blive siddende og virke blæretrækkende imod Lægens Ønske"
Som et andet blæretrækkende middel brugte man "Spansk Flue" [Lytta Vesicatoria - fra denne billeart udvandt man, til medicinsk brug, det ætsende stof cantharidin]. Fremgangsmåden er som nævnt ovenfor. Det anføres, at "den dannede Blære opklippes og Væsken aftørres og Stedet bedækkes med en Salveklud". Ved særlig ordination om stærkere virkning "borttages hele den løsnede Overhud, førend Træksalven paalægges. saaret forbindes en Gang daglig paa samme maade". 
Der gives også anvisning på anvendelse af brækmiddel og en række anvisninger på observation af patienter i vildelse, med lammelser elle som er bevistløse. Anvisning gives også på forholdsregler ved stærk sved, hudløshed, opståede sår eller pletter, ---"Hos saadanne maa de daglig eftersee Ryggen, Sæde, Hofterne og Albuerne". Sygevogterne oplystes  også om "Betydelig Blodflod, som f.eks. Blodspytning, Blodbrækning, stærkt Næseblod, samt krampe, stærk Hoste, Besvimelse, vedholdende Brækning, eller Stærk Diarrhoe", og meget mere.
Til slut indeholdt instruksen også generelle regler, som skulle følges for syge, "der skal gaae til Latrinerne, maa hjælpes med Stikbækken eller sættes paa et natskrin ---".
Som sidste instruks vejledes der om stilhed og forholdsregler omkring døende og døde.
Efter min mening giver "Særlige Forretninger og Pligter for Sygevogtere" et godt billede af det daglige arbejde på et Lazaret. Om lægerne også har foretaget kirurgiske indgreb, på lazaretterne i Svendborg, melder kilderne ikke noget om, kun et enkelt sted har jeg set noget der tyder på det. Et amputationssæt, som der ses på krig og lazaretter foto nr. 14, var standart både på danske og tyske lazaretter, også i den amerikanske borgerkrig, som var samtidig, brugtes det flittigt.
Kilde: Brorson, Militærmedicinsk Samling.
         Den Dansk - Tyske Krig 1864. Udgivet af Generalstaben 1890. 


Fortegnelse over det underordnede personale ved Svendborg Feltlazareth i maj 1864.

Sergenterne
: Andersen, Ilsøe og Høffding.
Underkorporalerne: 517 Knudsen, 149 Jens D. Jensen og 2 N. I. Vogt. 
Sygevogterne: 517 Hansen, 1193 Jens Petersen, 1195Marthin Johansen, 1196 Marthin D. Jensen, 1197 Søren Larsen, 1200 And. Olsen, 1201 Peder Jørgensen, 1203 Carl Jørgensen, 1204 Severin Blaih, 1208 Lars Jensen, 1209 H. P. Petersen, 1211 Fred. Christoffertsen, 1212 Jens Nielsen, 1214 Søren S. Jensen, 1217 Hans Pedersen, 1671Niels Høier?, 69 Peder Nielsen, 70 Ole Olsen, 192 Andersen, 66 Hans Pedersen, 92 Lauris Nielsen, 93 Søren Mikkelsen.
Oppasserne: 101 Erighsen?, 425 V. Rasmussen, 7 H. J. Nielsen.  

Lazaretterne i Svendborg var hurtigt fyldt op med syge og sårede soldater, så en delblev indkvarteret ude i byen, og blev ambulant behandlet på lazaretterne.
Fredag  den 26. februar 1864 kom følgende telegram:
                                                "Telegram
                                             26. feb. Nr. 10
                              Lazarethforv. Thomsen, Svendborg
                                 Zampa afgaar Herfra i morgen
                                Middag med 140 Syge og Saarede".

Så længe hæren stod ved Dannevirke, var Flensborg et knudepunkt for fordelingen af syge og sårede, der skulde transporteres dels til de nordlige lazaretter i Jylland, dels til Als, Fyn og Sjælland. Kontoret havde til rådighed 13 sygeomnibuser [?], et par jernbanevogne, der var indrettede specielt til sygetransport.
Også dampskibet Zampa var til rådighed for sygetransport. Skibet var stationeret i Flensborg; i slutningen af december blev det forlagt til Sønderborg på grund af frosten der bevirkede, at Flensborg Fjord frøs til.
Efter tilbagetoget fra Dannevirke blev sygetransporterne styret fra Sønderborg. Fra Als foregik der hele tiden transport rundt i landet, fordi det på grund af forholdene i Dybbølstillingen var nødvendigt, at have et stort antal ledige pladser i området.
Transporterne foregik dels til de fynske lazaretter, dels til København. I begyndelsen var det hjuldamperen Zampa, som klarede opgaven. Skibet var indrettet til 120 personer under dæk, og det var forsynet med egen læge, egne sygevogtere og en fast ansat økonom. 
I Svendborg var borgernes interesse og hjælpsomhed stor, den 2. marts 1864 kunne man læse denne annonce i avisen:
                                       Svendborg Feltlazarether.
                          For at tage saa meget hensyn til de Syges Tarv
                          som muligt, og for at imødekomme Dem,
                          der ønske at besøge, herværende Lazarether, have
                          vi fastsat Besøgstiden fra Kl. 2 -4. Udenfor
                          denne Tid ville man behage at henvende sig til
                          En af Undertegnede.
                                Ziemer, Møller,                      Bärthelsen  
                                    Overlæger.                          Forvalter.


De indlagte soldater var ikke alene sårede, men en stor del havde medicinske sygdomme. Den første soldat der kom på lazaret i Svendborg blev indlagt på grund af syfilis, men det forhindrede ikke "Damecomiteen" i at fortsætte deres indsamlinger.
Så tirsdag den 3. marts 1864 kan man læse i "Svendborg Amtstidende":
                                                   Opfordring.
                              


Lægerne på Valdemars Slots lazaret henstiller om ikke at bringe tillavede spiser til de sårede, men i stedet for afgive næringsmidler såsom æg, smør, sukker osv.
Tåsingboernes hjælpsomhed var meget stor, og øens præstekoner sørger for at viderebringe de rigeligt indkomne varer.

De nævnte overlæger, Zimer og Møllere, var  praktiserende læger i Svendborg, men blev tilknyttet lazaretterne, da krigen brød ud. I. C. Zimer var læge i byen fra 1842 til sin død 1865. H. V. Møller kom til Svendborg i 1846 som læge. Han var søn af professor Møller ved Kunstakademiet og født i 1819. Dr. Møller var i 1848 - 50, under treårs krigen, læge ved lazarettet i Borgerskolen på Klosterpladsen I 1892 flyttede han til København, hvor han døde 1906.
Der var også en overlæge V. A. Thornam på lazarettet i Bethel (Bagergade), han var militær overlæge ved Ambulancen (Sanitetstropperne). 

     Nu dukker den første dødsannonce op i "Sydfynske Tidende", her skrevet på et nutidigt sprog:
                                          Svendborg Feltlazaret. 
Onsdag den 3.* marts, døde på herværende
feltlazaret, menig fra 22. regiment, 7. kompagni
nr. 173, Larsen født i Dremmelstrup, Randers Amt.
han blev såret ves Dybbøl den 22. februar.
Begravelsen finder sted fra Frue Kirke
lørdag den 6. marts kl. 13.
Bärthelsen,Forvalter.
 [
*Skal være 5 marts.]


Mandag den 7. marts 1864 kunne man så læse nekrologen i samme avis:
                                       "Svendborg, den 7de Marts.
Igaar jordedes paa herværende Kirkegaard Menig af 22de Regiment, 7de Compagni, nr. 173, Larsen, Født i Dremmelstrup, Randers Amt. Ved Dybbøl fik han en Kugle skudt igennem Brystet. - Begravelsen foregik med megen Højtidelighed. Kirken, smykket med Kranse, Dannebrogsflag, et korslagt Vaaben, over hvilken laa en laurbærkrands, førtes ind i Kirken og fra Orgelet blev en Coral* afsungen. Efter denne holdt Hr. Pastor Smith en gribende og inderlig Tale, der gjorde et dybt Indtryk paa den i Kirken forsamlede store Mængde. Efter Talen blev atter en Coral afsunget fra orgelet. Derefter udbares Kisten til Liigvognen af Underofficerer af Brandcorpset; foran Liigvognen gik en Afdeling af Byens Politicorps. Efter den gik endeel af Afdødes Kamerater, de borgerlige Corps Officerer, de fleste af Byens Embedsmænd og en talrig Skare af Byens Indvaanere. Da Jordpaakastelsen og de sædvanlige Høitideligheder vare endt, affyrede Politicorpset Afdeling 3 salver over Graven".
*En koral er en melodi, der anvendes til fælles salmesang i kirken.

Dette var den første af 31 begravelser, på Assistents Kirkegård i Svendborg, og den eneste gang der blev skrevet en nekrolog. Hver gang en død soldat skulle begraves på kirkegården, blev der indrykket en dødsannonce i avisen, og mange mennesker fulgte formodentlig de døde til graven.
Det var ikke alle de soldater der døde på lazarettet, som blev begravet i Svendborg, hvis familien havde råd og mulighed for at få dem hjem, gjorde de selvfølgelig det.

    Lazaretterne kunne bruge alt, hvad de kunne få, så det strømmede ind med gaver. Gårdejer Rasmus Hansen i Trunderup skænkede 12 stk. hovedpuder, som forvalter Bärthelsen takkede for i Sydfyenske Tidende. I samme avis kan man fredag den 15. april 1864 læse følgende:

                                          Svendborg Feltlazareth.
                              Som frivillige Gaver har Lazarethet modtaget 
                        fra Hr. Apotheker Petersen 24 flasker Seltersvand,*
                        stødt Melis, Appelsiner; fra Dame Comiteen 28 Stkr.
                        Hovedpuder, endeel brugt Linned; fra Saddelmager
                        C.Hansen 1 Krølhaars Pude; fra Nyholm i Lunde
                        1 Hovedpude; fra Peter Jørgensen og Jørgen Hansen
                        i Steenstrup 2 Skjorter og 1 Lagen. 
                                                             Bärthelsen,  
                                                               Forvalter   
*Seltersvand er navnet på en slags kulsyreholdigt mineralvand, og Selters er navnet på en tysk by bekendt for sine mineralkilder. 

   Det var ikke alene det materielle der blev tænkt på af de frivillige, også det åndelige blev plejet. Carl Tolstrup fra Nyborg drog rundt på Fyn og spredte det gode budskab:
                              Opfordring til de Læger og Præster,
                              som tilsee de Fynske Lazarether.
                           Da jeg af Tractatselskabets Bestyrelse har
                           faaet Anmodning om at besørge Uddeling af
                           Tractater til de fynske Lazarether, og ligeledes
                           haaber at blive seet i stand til at kunne uddele
                           nogle Bibler og nye Testamenter samt andre
                           "gudelige Skrifter" til hvert Lazareth, tillader
                           jeg mig at opfordre enten en af de ved hvert
                           Lazareth ansatte Læger eller en af de Præster
                           der besøge de syge, at underrette mig om,
                           hvor Lazarethet er, samt hvor mange Syge det
                           rummer, for at der kan sørges for en nogenlunde
                           ligelig Fordeling af det mig til Uddeling
                           Tilsendte. Jeg tillader mig at udbede mig
                           Meddelelse snarest mulig, og forsaavidt Lazarethet
                           er paa Landet, da Opgivelsen af den nærmeste Station.
                                          Nyborg, den 27de Februar 1864.
                                                        Carl Tolstrup.
                                          (Sydfynske Tidende 02.03.1864)

Tirsdag den 22. marts 1864 sejlede kongen, Christian den 9de, gennem Svendborgsund på dampskibet "Freia" og passerede havnen kl. 14. Han var på vej til krigsskuepladsen ved Dybbøl på et af sine mange besøg ved hæren. Kongen blev hilst med hurraråb fra byens borgere, som var forsamlet på Skibsbroen, og fra Frederiksøen blev der skudt Kongesalut, 27 skud. Sent om aftenen kom han til Dybbølstillingen og kongen gik, udsat for granater fra de preussiske batterier på Broager, gennem alle skanserne. Han besøgte derefter lazaretterne på Als og i Fåborg.
Torsdag den 24. om aftenen passerede "Freia" igen Svendborgsund. Det var ventet, at han ville gå i land, eller at skibet dog ville lægge til ved bolværket. Der var i den anledning rejst en stor dekoration af gran, blomster og flag samt med kongens valgsprog: "Med Gud for Ære og Ret", ligesom en mængde mennesker var forsamlet på skibsbroen og ved havnen.
Næste dag besøgte majestæten lazarettet på Valdemar Slot, og fortsatte herefter til Fredericia, der var under preussisk belejring. Til slut mønstrede han kavaleriet på Mors, hvorefter han vendte tilbage til København.
   I Sydfynske Tidende kunne man i marts læse at sundhedstilstanden, i den fjendtlige arme, ifølge tyske blade, var meget dårlig. Tyfus rasede på alle større preussiske og østrigske lazaretter, hver dag afgik store sygetransporter sydpå, der blev råbt om nødvendigheden af "en hurtig krigsførelse".
   Der var også travlt på lazaretterne i Svendborg, nogle døde, men mange blev helbredt. det var ikke kun danske soldater, der var indlagt på byens to lazaretter, også preussiske krigsfanger blev plejet og heldbredt.
Tirsdag den 29 marts 1864kunne man læse følgende annonce i "Sydfyenske Tidende":
                  For al den velvilje, der af Svendborgs ærede beboer er
                  udvist mod mig under mit ophold på herværende lazaret
                  beder jeg Dem modtage min erkjendtligste tak, ligesom jeg
                  føler mig forpligtet til at udtale min dybtfølte tak for den
                  omhyggelige lægebehandling, der er blevet mig tildeel,
                  hvorved jeg så hurtig har genvundet mit helbred.
                                                      Müller
                                       af 8de Brandenborgske reg.

Hermann Müller gjorde tjeneste ved det 8de Brandenburske Infanteri Regiment 9.Comp. og var menig med nummer 64. Han kom fra en lille by med navnet Mansfeld (i dag Mansfeld-Lutherstadt), den ligger i Sachsen-Anhalt, øst for Harzen og har i dag 9.000 indbyggere. 
Også danske soldater følte trang til, at takke for den gode behandling de fik på lazaretterne, men også af byens borgere.
                        ("Sydfynske Tiende" lørdag den 23. april 1864)
                                                   Taksigelse.  
                        Ved min Afrejse fra Lazarethet i Svendborg 
                        føler jeg Trang til at bevidne Hr. Overlæge Møller, 
                        saavelsom Madam Schmidt, min taknemmelighed for    
                        den omhyggelighed og Velvillie, jeg som saaret modtog 
                        saa mange Beviser paa. De ærede Familier, som saa
                        venlig Modtog mig i deres Kreds, bringes ligeledes herved 
                        min hjertelige Tak.   
                                                   H. Larsen  
                                    18de Reg., 5te Comp., Nr. 422  

Også byens pæne borgerskab, såsom Branddirektøren og frue, bekymrede sig om de indlagte soldater. I "Sydfynske Tidende"
fredag den 6. maj står der:
                                                   Taksigelse. 
                           Ved min Afrejse her fra Byen føler jeg  
                           Trang til offentlig at bringe Hr. Branddirecteur 
                           Thejl og Frue min hjerteligste Tak for  
                           al den Godhed, de har udviist imod mig
                           i den Tid, jeg har ligget paa herværende
                           Lazareth, saasom ved min Afreise herfra.
                                                   V. R. Hansen,
                                       18de Reg., 7de Comp., Nr. 34.

   Det, der bragte krigen tættest på Svendborg, var selvfølgelig de syge og sårede som kom i en lind strøm fra Als. Der var også mulighed for at tjene lidt, "Til Armeens Forplejning" lod korpsintendanturen i Sønderborg en hr. Møller indkøbe hø, halm, og tørt bøgebrænde. Varerne skulle leveres på Svendborg Skibsbro og der var kontant betaling ved leveringen. Hr. Møller modtog daglig tilbud, på Wandals Hotel værelse nr. 7, som fungerede som kontor.
   Jævnlig var der også indkvarteret soldater, som var på vej til fronten ved Dybbøl. En sådan troppetransport har menig J. P. Hansen, fra Møn, beskrevet i sin dagbog.
   Den 6. december 1863 blev L. P. Hansen indkaldt til hæren, han skulle stille i København den 10. samme måned. Om aftenen den 21. december fik de ordre til afmarch, kl. 9 om morgenen, den næste dag, marcherede bataljonen fra Sølvgades Kasserne til banegården, og steg på toget mod Korsør.
   Det var meget dårligt vejr med storm, sne og frost, som tiltog i løbet af dagen. efter at have kørt i lang tid, kom de til Tåstrup Station, og kunne ikke komme længere. Nu blev der telegraferet, til København, efter nok et lokomotiv, som hurtigt kom frem. Så gik turen videre, men vejret blev værre og værre, ja det blev til sidst så slemt, at toget ikke kunne komme frem på grund af vinden. Toget gjorde nu holdt og soldaterne blev beordret at marchere mod Slagelse, vor de ankom kl. 21.00. J.P. Hansen, en underkorporal og forpagter Anton Jørgensen fra Langeland, blev indkvarteret hos smedemester Sørensen. Her blev de beværtet med smørebrød og en varm ret.
   Efter aftensmaden spurgte smeden dem om, hvad de ønskede at drikke, enten puns eller kaffeknægt (kaffe med snaps). Nu gik de i seng og sov lige til smedemester Sørensen, om morgenen, vække dem med kaffe på sengen. 
   De stillede så på torvet i Slagelse den 23. om morgenen kl. 6, og straks afmarcherede til banegården, hvor de med toget fortsatte rejsen til Korsør, som de nåede kl.9 om. Straks gik alle 800 mand ombord på hjuldamperen "Hekla", som lettede anker og sejlede så småt bort fra Sjælland. Stormen var løjet meget af, det var nu blevet et rimeligt vejr at sejle i.
   Da det var ved at blive aften, fik de øje på Svendborg, hvor "Hekla" lagde til ved Skibsbroen, soldaterne kom nu i land og blev indkvarteret.
   L. P. Hansen og en korporal Larsen, som var fynbo, blev indkvarteret hos smedemester Nielsen. De havde et godt kvarter, med bespisning uden betaling. menig Hansen fortæller: "Den næste morgen kl. 6, juleaften, stillede vi på Torvet i Svendborg og afmarcherede straks igen til Dampskibsbroen vi kom atter ombord på "Hekla", den lagde ud fra broen, vi hilste af med fynboerne og det gik atter videre syd på. 
   Vi skulle forbi øerne Tåsinge, Jordøen ( Hjortø) Skarøen, forbi Fåborg, henad eftermiddagen begyndte vi at kunne se Flensborg, og kl. 3½ lagde vi an ved ovennævnte sted".  
   Også fremover havde kvarterværterne i Svendborg travlt, de skulle f.eks. den 11. marts skaffe plads til 1600 mand for 1 nat.
   I april måned befandt der sig 12.000 danske soldater i kampzonen på Dybbøl, og 14.000 andre var i reserve på Als. Det betød en evig strøm af soldater gennem byen. 
Da Svendborg kun havde ca. 6.000 indbyggere i 1864 var det en stor belastning.
Betalingen til kvarterværterne var:
For en underofficer pr. nat 3½ skilling.
For en menig pr. nat 1½ skilling.
For bespisning uden brød pr. månede 12 skilling.
Det var ikke en fyrstelig betaling , for at have soldater på kost, et rugbrød kostede mellem 2 og 4 skilling pr. pund (500 g.)
   Det skete også, at kvarterværterne betalte kostpenge tilbage til soldaterne, som f.eks. købmand R. G. Fog der boede i Møllergade 70:
                                             "Taksigelse"
                           Hr. Kjøbmand R. G. Fog med Familie 
                  i Møllergade takkes herved paa det Hjerteligste  
                  for den venlige og humane Behandling vi have
                  nydt under vort Ophold paa dette Sted, idet vi have
                  modtaget vore Bespiisningspenge tilbagebetalt
                  af Hr. Fog, og saaledes have faaet vor Forpleining 
                                          Uden Vederlag.
                                 Samtlige 7 Indkvarterede
                                         hos Hr. R. G. Fog. 

   Rudolf Georg Fog var en driftig købmand, som flyttede til Svendborg fra Tjørnelunde, mellem Slagelse og Kalundborg, han giftede sig, i 1843, med Christine Haastrup, som var datter af birkedommer og kancelliråd Hans Haastrup i Refsvindinge. De drev en købmandsgård med seks ansatte i Møllergade.
   Senere i 1872 blev han bankmand (Svendborg Bank?). Købmand Fog døde i 1881.

                                               Krigen tager til. 
   Rejsende, der kom med ruteskibet fra Als, kunne berette, at prøjserne den 2. april havde begyndt bomberdement af Sønderborg. Daglig regnede, fra nu af, flere tusinde granater ned over Dybbøl og byen. En tredjedel af Sønderborg lå i ruiner, dels brændt, dels skudt i grus.
   Dette bevirkede at der blev nedsat en komité bestående af jernstøber Lars Lange, der som frivillig havde deltaget i Treårskrigen 1848-50, farvermester Morten Peter Kisbye og apoteker G. Petersen. Komitéen opfordrede Svendborg og omegns beboer til at give flygtninge fra Als midlertidigt ophold.
   Om natten kunne man, fra Bregninge, se et ildskær på himlen i vestlig retning. Det var Sønderborg som brændte. Kanonernes dumpe drøn ved Dybbøl, kunne man tydeligt høre, ved at lægge øret til jorden eller op til en træstamme. 
   Nu fik lazaretterne på Als travlt, så lørdag den 2. april blev 16 patienter overført til Svendborg fra Augustenborg . Lazarettet havde til huse på Augustenborg Slot og var på 670 senge. 
   I Sydfyenske Tidende kunne svendborgenserne læse:
                                          Telegraphdepesche
                                                       
til
                                        "Sydfyenske Tidende"
                                    Kjøbenhavn, den 11te April
                                          Kl. 11, 6 Minutter.
                              Overcommandoen indberetter den
                              11te April, Morgen Kl. 9 1/4.
                              Den heftige Ild igaar fra Fjendens 
                              Side, fortsattes hele Dagen, indtil
                              klokken 7 Aften. Tabet af Saarede
                              er dog kun 20 Mand.
                              Dybbøl Mølle er skudt ned.


                              En slesvig-holstener i dansk tjeneste
  
Mandag den 23. maj 1864 skriver Sydfyenske Tidende at Korsør Avis, fra pålidelig kilde havde erfaret en historie som smagte lidt af "skæg og blå briller".
   Ombord på dampskibet Zampa, som under krigen blev benyttet til transport af syge og sårede, var der ansat en underlæge Claws. Han havde ved alle tænkelige lejligheder luftet sine tyske sympatier. Underlægen deltog i et selskab, hvor der også var flere koffardikaptejner med. Ved middagen blev der udbragt flere skåler, også en for Danmark, men underlæge Claws, som ikke kunne få ansættelse ved det danske militær, nægtede at drikke skålen. Som grund angav han, at han ikke sympatiserede med Danmark, da han var tysker og født i Altona. Senere samme dag gentog han sin udtalelse.
   Hans opførsel blev indberettet til Overcommandoen, og det blev sagt, at der var indledt en undersøgelse, men underlægen fortsatte med at ledsage dampskibet Zampa.
   Når man tager i betragtning at Claws, som ansat på skibet, daglig var i nærheden af krigsskuepladsen, havde han den bedste lejlighed til personligt, at undersøge situationen, såvel befæstningen samt antallet af tropper.
   Avisen mente, at han på grund af sin tyske baggrund, var en farlig person, som  på grund af "hans politiske Troesbekjendelse" kunne gøre stor skade. 
   På lazaretterne i Svendborg var der stadig travlt, mange blev helbredt andre døde (se foto nr. 17 Krig og Lazaretter). I Sydfyenske Tidende kan man torsdag den 26. maj 1864, på samme side, læse:
                                       "Svendborg Feltlazareth.
                              Paa herværende Lazareth er død Menig
                             Jensen af 17de Reg., 2det Cp., Nr. 486
                             Han saaredes i Dybbøl-Skandsen af en Granat
                             den 8de April.
                             Begravelsen, som i "Svendb. Amtst." er
                             anført til Frue Kirke, finder Sted fra
                             St. Nicolai Kirke Torsdag middag Kl. 12.
                                                            Bärthelsen   
                                                              Forvalter

   Menig 486 (eller 484) var født i Sibberup, Rønnebæk sogn, som ligger i Fensmark ved Holmegaards Glasværk. Han var søn af husmand Jens Rasmussen og Louise Jensdatter. Menig Jensen blev såret 8. april og døde af "skudsår i sine lår", søndag den 22. maj 1864, og blev begravet 26. maj 1864.
   Den norske overlæge Reymert ved hærens 2. division skriver i sin dagbog 8. april: "--- omkring 60 sårede hver dag. Voldsom skydning. Stillingen kritisk". 
   Fredag den 8. april 1864, kl. 7 om morgenen, begyndte de preussiske kanonstillinger på Broager at skyde mod skanserne på Dybbøl. Preussernes artilleri var danskernes langt overlegent, da de havde flere riflede kanoner, som kunne skyde længere og mere præcist. Fra Broagerland beskød preusserne skanserne I, II, III, og IV, som efterhånden var forvandlet til jordbunker. Broagerbatterierne afgav den dag 1150 skud, hvis danskerne forsøgte at skyde mod Broager, endte de fleste granater i Vemmingbund. De officielle danske tab var den 8. april: 1 officer såret, 7 døde og 76 sårede underofficerer og menige.
   På lazaretterne i Svendborg blev en stor del af de syge og sårede helbredt, eller de blev sendt videre til mere specialiserede hospitaler i København. 
   Det skete jo også at der døde en soldat, så blev der sendt bud til konditor N.E.Hansen som var chef for "Politikorpset". Han skulle sørge for, at der mødte et passende antal mænd til at bære, og dels danne æresvagt. Var der ikke nok fra "Politikorpset" så lånte man fra "Brandkorpset, som bestod af 564 mand, så her var der nok at tage af. 
   Senere på året da Svendborg var blevet garnisonsby, var det soldater fra det herværende regiment, som assisterede ved begravelserne. I "Indkomne og udgaaende Skrivelser 30/7 1864 - 23/1 1865",  kan man 17. august læse: 
                                    Pladscommendant Raberg [?]
Torsdagen d. 18. Aug. Middag Kl. 12, ønskes den her paa Lazarethet afdøde Menig af 7. Regiment 1. Comp. Nr. 129 Wenzelsen, begravet fra Sct. Nicolai Kirke. I den anledning tillader man sig ærbødigst at anmode Commandantskabet at ville foranledige at der paa ovennævnte Tid og Sted møder Mandskab af det her indkvarterede Regiment dels til at bære, dels til Parade.
   Nu var det ikke altid død og begravelser, de fleste indlagte soldater blev heldbredt og kom videre i deres liv, ligesom disse tre:
                                                   Taksigelse.
                                 Vi føler os pligtige til herved at aflægge
                           vor hjerteligste Tak til Hr. Overlæge Møller
                           for hans mageløse venlige og gode Behandling
                           imod os. Hr. Sergeant Andersen har tilfulde
                           fortjent vor inderligske Tak for den gode
                           Omgangsmaade, vi have havt. Mad. Schmidt   
                           kunne vi ikke noksom takke for den gode Forpleining,
                           Hun har ydet os under vor Sygdom. 
                           Petersen,                          Svendsen,
                7. Reg., 7., Cp., Nr119             5. Reg., 6., Cp., Nr. 487 
                                                Petersen,
                                     17. Reg., 7. Cp., Nr. 119
                     (Sydfynske Tidende torsdag den 26. maj 1864)

Menig 119 Petersen var indlagt fra 12. marts til 18 maj 1864, han led af "Furunculus" en slags spids byld med smerter og betændelse.
Menig 487 Svendsen var indlagt fra 25. marts til 18. maj 1864, han havde betændelse i sår.
Menig 236 Petersen var indlagt fra 11. april til 20. maj 1864. Han led af "Keratitis", hornhindebetændelse, som kan være forårsaget af bakterier eller vira. Sygdommen er alvorlig og kan medføre nedsat syn.

                                          Praktiske problemer. 
   Lazarettets forvalter C.C.P. Bärthelsen havde meget at se til i det daglige, onsdag den 4. maj 1864 skriver han: 
                                             "Fyns Comandantur.
   Jeg har i dag haft den Ubehagelighed at blive indstævnet for Retten, fordi den Smaakjører, der bortkjørte Møddingen fra Lazarettet paa Skolen, ikke havde en tæt vognfadding (vognkasse). Da det ikke kan tænkes, at nogen gaar ind paa at kjøre Møddingen bort, naar han skal leverer fadding, der er tæt, uden Betalingen for Bortkjørslen bliver for høj, at Faddingen med det samme betales, så tillader jeg mig at bede om at maatte lade forfærdige en Vognfading til heri at bortkjøre alleslags affald fra Lazaretterne. 
   Ifølge medfølgende Overslag vil en saadan vognf. koste 15 Rd. (prisen på en 1/2 ko). Jeg kan ikke andet end være af den Formening, at Lazarettet staar sig bedst ved, selv at lade omtalte Vognfading forfærdige".
(Lazarettet i Svendborg, indkomne og udgaaede Skrivelser, 28/2 1864 - 31/7 1864)

         Krigen krævede også sine ofre blandt personalet på Lazarettet.
  
Onsdag den 18. maj døde menig sygevogter Lars Jensen af tyfus, han var fra Falster, født i 1839 og tjenestegørende ved lazaretterne i Svendborg. Hurtigt skal der skaffes en afløser, så forvalter Bärrthelsen skriver til intendanturet i Odense: 
                                              "Fyns Intendantur.
   Jeg tillader mig herved ærb. at meddele at Sygevogter No. 1204 Lars Jensen af Maribo Amt, Dags Dato er afgaaet ved Døden. Den afdøde Sygevogter bedes erstattet med en ny".
   
   Samme dag bliver der sendt brev til Lars Jensens forældre: "Gdm. Jens Hansen, Kappel, Gunslev pr. Stubbekøbing.       
   Det gør mig ondt at skulde meddele Dem at Deres Søn Sygevogter Lars Jensen i morges er afgaaet ved Døden. Der er ingen Tanke om at faa ham begravet i Hjemmet. Han vil allerede blive Jordfæstet i morgen blandt de mange der er døde her paa Lazarettet".
(Lazarettet i Svendborg, indkomne og udgaaede Skrivelser, 28/2 1864 - 31/7 1864)
    
I disse måneder var der en meget stor belægning på lazaretterne i Svendborg og på Valdemar Slot. Onsdag den 25. maj forsøger forvalter Bärthelsen at få en patient i pleje ude i byen:
                             "Plads Commandantkabet i Svendborg. 
     Da Lazarethet her er fuldt belagt, maa jeg bede det Of. Formandskab om at indkvartere en Mand i byen af 15de Inf. 2det Comp. 184 Frivillig Gersdorff. Dog bemærkes det, at Qvarteret først vil blive benyttet naar det i Byen indqvarterede Mandskab er bortreist".
(Lazarettet i Svendborg, indkomne og udgaaende Skrivelser. 28/2 1864 - 31/7 1864)  

     Det har nok knebet med at skaffe en ny sygevogter til afløsning for afdøde Lars Jensen, så den 11.juni kommer der en annonce i Sydfynske Tidende:
                                               "Stillingsmand.
                                       En Stillingsmand som Militairarbejder
                  (Sygevogter) ønskes snarest mulig. Man behager
                  at henvende sig paa Lazareth-Contoiret paa 
                  "St. Francisco".  
                                                         Bärthelsen,
                                                           Forvalter"
     I 1849 blev almindelig værnepligt indført i Danmark, men det var stadig tilladt at lade sig "Stille", altså at slippe for værnepligt.
     En stillingsmand blev brugt, hvis man ikke kunne undværes på f.eks. gården, eller i forretningen. Fandt man ikke selv en stillingsmand, var der stillingskontorer, som mod betaling hyrede en. I 1864 kunne det koste over 400 rigsdaler, samt en rigsdaler pr. tjenestedag at hyre en stillingsmand.
     Udgifterne skal sammenlignes med, at i 1864 kostede et kilo kaffe 1,87 rigsdaler og en liter brændevin 0,38 rigsdaler. Stillings-mandsbegrebet blev afskaffet 1867.

                                                   Våbenhvile.
    
Efter det tabte slag ved Dybbøl tirsdag den 18. april 1864, trak danskerne sig tilbage til Als (se Krig og Lazaretter nr. 19). Den 12. maj blev der indgået våbenhvile, i første omgang af 1 måneds varighed, senere forlænget med 14 dage. Det betød, at der blev frigivet militærlæger, som kunne overtage arbejdet på de to lazaretter i Svendborg, så de 2 civile overlæger blev sagt op pr. 1. juni 1864.
     Sydfynske Tidende skriver onsdag den 1. juni 1864:
                                 "Svendborg, den 1ste Juni 1864.
     Velfortjent Hædersbeviisning. I dag frataadte DHrr. Læger Møller og Zimmer deres Functioner som Overlæger ved de her i Byen oprettede Lazarether, da disse fremdeles skulle betjenes af en militair Overlæge. Ved afskeden blev Hr. Møller behagelig overrasket ved af Patienterne at blive overrakt et smukt Sølvbæger, som Erkjendlighedsbeviis for den Humanitet, og overordentlige kjærlige og omhyggelige Pleie, han havde ydet de af Fædrelandets og Frihedens tappre Forsvarere, hvis sørgelige Lod havde bragt dem fra Feltlivet til disse Smertens og Prøvelsens Steder".

Men der er mere i samme avis:
                                                    "Taksigelse.
    
Ved Hr. Overlæge Ziemers Bortreise fra Lazarethet takkes han hjertelig for den humane, venlige og gode Behandling, han har udviist imod os. Der ere enkelte Personer, som have udtalt deres Misfornøielse med Hr. Ziemers Fremgangsmaade, hvilket imidlertid af mig og mine kammerater kan bevidnes at være usandfærdige Yttringer, som de kun have fremført imod ham, fordi de ikke til enhver Tid kunde faa deres frie Villie, og det er mig derfor en stor glæde, at kunne bringe disse Linier frem for Offentligheden.
     Hr. Sergeant Ilsø har indtil sin Bortreise herfra tilfulde fortjent vor inderligste Tak og paaskjønnelse for den gode Omgangsmaade, vi have havt.
                                             P.S.D. Mandsfeldt,
                                  Undercorp., 15. Reg., 2. Cp., Nr. 29
                                       Paa Lazarethet "St. Francisco".

                                      Sydfyn betalte også prisen!
    
Blandt soldaterne fra Sydfyn blev der også krævet ofre. Ikke alle kom hjem fra krigen, i god behold, lige som min oldefar Niels Madsen - senere sognefoged i Vester Aaby.
     I Ollerup mistede Anne Kirstine Nielsdatter og Anders Ditlevsen deres søn Anders, som var født den 5. juli 1839. Han voksede op på gården Sølyst der ligger mellem Ollerup Gymnastik Højskole og Hvidkilde Sø, syd for landevejen Svendborg - Fåborg.
     Sølyst var oprindeligt en fæstegård under Hvidkilde gods, men blev af Anders Ditlevsen frikøbt i 1852.
     Med tiden fik familien Ditlevsen 4 børn, hvor Anders var nummer 2, og levede tilsyneladende hele sit liv, på gården, indtil han blev indkaldt.
     Lørdag den 2. juli 1864 kan man under "Avertissementer" i Sydfyenske Tidende læse: At Herren den 25de Juni paa Nordborg Lazareth har bortkaldt til den evige Ro og Hvile vor kjære Søn og Broder, Anders Andersen, Menig ved 6te Regiment, 6te Comp., Nr. 450, i sit 25de Aar.
     Han var den Første herfra Sognet, der opoffrede sit Liv for fædrelandet, efterat have døit Vinterfelttogets Møie og Besværligheder, flere Ugers tiltagende Svaghed og 4 Dages haarde Lidelser af Typhus. Dette sorgens Budskab bringes herved fraværendeSlægt og Venner af hans dybtsørgende Forældre og Søskende.
                                    Ollerup, den 30te Juni 1864.
                                  Anders Ditlevsen, Gaardmand.
                                    Ane Kirstine Nielsdatter.
                       Begravelsen foregik den 27de Juni, Middag
                        Kl. 12, paa Nordborg Kirkegaard paa Als.

                                Daglige problemer på lazaretterne!
     
På Lazaretterne i Svendborg havde Forvalter Bärthelsen mange små og store problemer, som skulle løses. I juni måned var det blevet sommer, og det gav økonomaen; Madam Schmidt, problemer med at opbevare fødevarerne, så de kunne holde sig, for at løse problemet skrev Bärthelsen til sine overordne i Odense:

                                     Fyns Comandantur i Odense.
     Som Intendanturen bekjendt er der paa lazarethet Skolen ikke nogen Kjælder eller lignende Sted hvor Økonomaen kan opbevare Kjød, Mælk osv. I Brændehuset har jeg derfor maatte lade anbringe et Par store Hylder, der kan hænge frit ned fra Bjælkerne for at økonomaen der kunne hensætte Smør, Mælk, Kjød osv. Uden at disse Ting hjemsøges af Rotter eller andet utøi og denne Hensigt er fulkommen opnaaet. Her efter kommer varmen med sine Spyfluer og fordærver alt hendes Kjød. For at undgaa dette, har jeg tænkt at indrette et skab, som et stort Flueskab, dog saaledes, at hvad der ved et almindeligt Flueskab er af Lærred, her skulle være af Staaltraad. Et saadan Skab ville koste ca. 6 r. [rigsdaler]. Da det under de nuværende Forhold er umuligt for Økonomaen [?] at holde navnlig kogt fersk kjød rent og fri for Spyd, beder jeg om tilladelse til at lade fore færdige et saadan Skab.

     Madam Schmidt kunne holde forvalter Bärthelsen beskæftiget, og igen måtte han skrive  til Odense, også den gang skulle man gå kommandovejen og ikke handle på egen hånd.
                                       Fyns Intendantur Odense.
     Her bruges nu dagligen Mængder varmt [vand til] Bade samt Fodbade. Paa Sct. Franzisco besørger vi selv det varme Vand til Badene, fordi vi der ere indrettet derpaa. Men dette er ikke Tillfældet paa Skolen, der har Mdm. Schmidt hidtil leveret det varme vand til Badene. Jeg har i dag spurgt hende om, hvad hun skulle have for hvert varmt Bad samt Fodbade og hun har forlangt respektive 24 og 8 Skilling. Da jeg ikke tror det kan være mindre, udbeder jeg mig Approbation [tilladelse] paa denne Udgift.
   Tre dage efter var der svar fra Odense:
                                             Fyns Intendantur.
     I anledning af Lazarethets skrivelse af 7d dennes Vil man herved have bevilget, at der betales for varmt Vand til Bade paa Lazarethafdelingen i Skolen 16 Skilling* per Bad, hvor under dog ikke indeholdes Fodbade, for hvilke man derimod bevilger en Betaling af 4 Skilling per Bad.
     Sen af Lazarethet indstillede høiere Betaling kan Intendanturen ikke bevilge.
                                                      C. Loohts

* 16 skilling var lig prisen på 500g. flæsk.

     Da nu prisen på div. bade var i orden, ville skæbnen at vandledningen til lazarettet på Skolen sprang. Igen måtte forvalter Bärthelsen have gang i pen og blæk:
                                                28. Juni 1864

                                      Fyns Comandantur Odense.

   Vandledningen til Lazarethet Skolen er i dag sprungen og vil i Morgen blive taget under reparation. Da Overslag over denne Udgift ikke forinden kan gjøres, fordi det er uvist, om der skal nedlægges Rør eller ikke, da tillader jeg mig at bede om Approbation [tilladelse] for den derved foranledige Udgift, idet jeg tilføier, der kun skal blive gjort det nødvendige og så billigt som muligt.

                                                 Bärthelsen. 


       Situationen ved Dybbøl og på Als.                                                                  Efter slaget på Dybbøl den 18. april blev parterne, den næste dag, enige om våbenhvile mellem kl. 12 og 19. Nu kunne danskerne og preusserne samle deres sårede og døde op (se foto: Krig og Lazaretter nr. 19), de døde danske soldater blev begravet på Dybbøl Banke, mens de fleste preussere begravedes på kirkegårdene i omegnen.                                                          Onsdag den 20. april begyndte fredsforhandlingerne i London, og alle hold vejret, men lørdag den 25. juni sluttede Londonkonferencen uden resultat. Preusserne og østrigerne trak alle tilbud om deling af Slesvig tilbage. Samme dag begyndte preusserne at trække et stort antal både til Sundeved over for Als.                                      Onsdag den 29. juni kl. 2 om morgenen roede 2.500 preussiske soldatere, i 166 både samt 20 ponton-færger, over Als Sund. Det var første angrebsbølge som satte over fra Sottrup skov til Arnkil (se foto: Krig og Lazaretter nr. 20). De danske soldater tog straks kampen op, men der var kun ca. 50 mand posteret på Kær halvøen som alameringsvagter, de nærmeste danske styrker befandt sig ved Ulkebøl. Da de kom frem udviklede der sig hårde kampe omkring landsbyen Kær.                                                  Panserskibet Rolf Krake, som lå for anker i Augustenborg Fjord, dukkede efter en lille times kamp op og kunne for en stund stoppe preussernes overgang. da var der allerede omkring 5.000 fjendtlige soldater på Als og de danske styrker var hårdt presset. Klokken 05.30 opgav danskerne forsvaret af øen og trak sig under stadig kamp tilbage til halvøen Kegnæs. Herfra udskibedes tropperne i løbet af de næste dage, og fredag den 1. juli forlod den sidste danske soldat Als.                                                                                     Den danske hærs tab (døde, sårede, fangne) i forbindelse med kampen om Als blev på 3.148 mand, mens de preussiske tab beløb sig til 372. Hvordan det kunne lykkedes fjenden at samle så stort et antal både og 2.500 soldater 500 meter fra de nærmeste danske styrker er en gåde.                                                                       Nu besatte Preussen Als, østrigske styrker besatte Jylland nord for Kongeåen og den danske regering måtte senere indgå en fredsaftale. 

Panserskibet Rolf Krage havde lørdag den 25. juni været i Svendborg. Skibet havde om formiddagen, forladt den danske Østersøeskadre som lå samlet på østsiden af Langeland. Der blæste en stiv kuling og barometeret var faldende, det regnede og der var en høj bølgegang. For at søge læ havde skibets kaptajn, H.P.Rothe, besluttet at sejle ind i farvandet mellem Fyn og Vresen, herfra satte han kurs mod Svendborg.                                                           Det 57 meter lange og 1250 tons tunge krigsskib kastede kl. 6 om aftenen anker ud for Prinsebroen ved Christiansminde i Svendborg. To timer senere tog man los om bord og han anviste en ankerplads længere ude på Svendborg Sund, her kastede Rolf Krage anker for natten.                                                                                          Nu fik skibets 141 mand store besætning et par timers søvn. Men kl. 02.20 natten til søndagden 26. juni satte panserskibet kurs mod Als.

                         Nu blev Svendborg garnisonsby.                                                      Da de danske styrker havde forladt Als, blev en stor del placeret på Fyn, som sikkerhed, hvis fjenden skulle angribe igen, det gav også travlhed på lazaretterne. Selv om der var fredsforhandlinger i gang, sad nerverne uden på tøjet hos Armeens Overkommando og onsdag den 27. juli var der en annonce i "Sydfyenske Tidende":                                                                                                Bekjendtgjørelse.                                    Overcommandoen finder sig foranlediget til at opfordre Beboerne af Fyen og nærliggende Øer til ikke i private Breve eller paa anden Maade, at meddele noget som helst om Troppernes Styrke, Stilling, Bevægelser, Transporter, de Overbefalendes opholdssteder o. a. desl., som kunne give Oplysninger om Armeens Forhold og Operationer. Overcommandoen forventer, at denne Opfordring vil blive taget tilfølge, forat den til Øiemedets Opnaaelse ikke skal see sig nødsaget til strængere Foranstaltninger.                                                      Armeens Overcommando, den 18de Juli 1864.                                                                                        Steinmann.

Den meget afholdte byfoged Ludvig Schrum, som senere blev udnævnt til borgmester af kongen, fik af det lokale Pladskommandantskab befaling til at bekendtgøre følgende:                                                Bekjendtgørelse.                                    Ifølge Befaling fra Pladscommandantskabet bekjendtgjøres herved:           1. Alle Baade fra de Svendborg omliggende Øer Thorseng, Thurø, Dreiøe, Skarøe, Strynøe, Hjortøe, og Langeland, Skulle lægge an i Svendborg Havn. Herfra undtaget alene Færgebaadene fra Vindeby, der som hidtil lægger an ved Færgestedet paa Svendborg Side.                                                                                                     2. Enhver, der pr. Baad ankommer hertil, skal være forsynet med Legitimationsbeviis. Dette består enten i et lovligt Pas, eller forsaavidt han er bosiddende på Øerne Thorseng, Thurø, Dreiøe, Strynøe og hjortøe i en Attest fra Sognefogden om, at han er en der bosiddende dansk Mand.                                                                         3. Enhver Baadeier i Svendborg maae, hvis han agter at benytte sin Baad til Fiskeri, Lystseilads eller på anden Maade, være forsynet med et Passeertegn, der udleveres fra Pladscommandanten uden Betaling.                                                                                               Svendborg Politikammer, den 21de Juli 1864.                                                             L. Schrum.  

I Svendborg var det hele ikke krig og lazaretter, der skete også dramatiske ting lokalt. Sydfynske Tidende kunne onsdag den 22. juli 1864, foruden de to bekendtgørelser, bringe følgende:                    Et ungt Menneske er formodentlig forulykket i Svendborgsund, Fredag aften den 15de d. M. Hvo som maatte finde Liget, anmodes om at ville meddele Redacteuren af denne Tidende Underretning derom Snarest mulig.                                                             Sydfyens Tidende havde en stærk konkurent i Svendborg Amtstiende, som blev trykt og udgivet af Maximilian Aslam. Så hvem der kom først med nyheden står hen i det uvisse.                                                                                  Et kig i Vor Frue kirkebog viser at det drejede sig om den 21 årige Holger Frederik Boldt, som forulykkede på Svendborg Sund fredag den 15. juli. Han blev fundet rimelig hurtig og begravet tirsdag den 26. juli. Den unge mand var søn af skibskaptajn Boldt, som boede på Søro i Christiansminde. Villaen blev senere til vandrehjem og blev revet ned i 1992 for at give plads til HK's nyeste kursusbygning.      

   I Christiansminde lå også salonen "Sommerlyst" som var et yndet dansested og udflugtsmål for Svendborgs borgere, her ville "Comiteen", som sikkert var en udløber af "Damecomiteen", som samlede ind til lazaretterne, afholde et marked. Overskuddet skulle gives til de sårede og faldnes efterladte.

Det var en lang og trættende tur at komme ud til Christiansminde, da stien langs vandet endnu ikke var anlagt. De som havde råd foretrak derfor søvejen, som var meget hurtigere og mere bekvem. Ud for Hulgade (havnen) kunne man hos Rasmus Hansen og Frantz Wæver blivet sejlet til Christiansminde, der var tit en livlig trafik, særligt om søndagen, så det var ikke nogen dårlig bestilling, at være færgemand.

I "Sommerlyst" drev Fahnøe, der var temmelig døv, sin restauration sammen med sin kone og en meget livlig papegøje.Der var to mindre rum i stuen og et noget større lokale, som blev kaldt salen, på 1. sal. Markedet skulle afholdes torsdag den 8., fredag den 29. og søndag den 31. juli. de to første dage var der åbent fra kl. 14 til 21 og om søndagen fra kl. 16 til 21. Entreen til skoven skulle betales med 1 mark for voksne og 8 skilling for børn. Billetten var kun gyldig den dag den var købt. Der ville blive sørget for forskellige forlystelser, såsom teater, karrusel m.m. disse forlystelser skulle betales særskilt. I salonen var der salg af forskellige gaver, der var blevet givet og der tombola og lykkehjul, hvor der blev spillet om gode gevinster. På pladsen foran Salonen var der kaffe, øl-hal med seltersvand og cigarer, konditori, kage-butik med jordbær, rødgrød, blomsterbutik og vaffelbageri etc. alle disse herligheder blev "leveret til gangbare og billige priser". Hvis nogen ville give gaver, skulle de indleveres til Comiteen senest tirsdag middag den 26.

Presset på lazaretterne i Svendborg var nu aftagende, midt i august skriver forvalter Bärthelsen til sine overordnede i Odense:                                                     Corpsintendanturen.                                   I anledning af Corpsintendanturens Skrivelse af 13' skal jeg herved ærbødigsth tillade mig at meddele at samtlige Patienter på Skolen i dag, efter Middag ere flyttet til Sct. Franzisco og Lazarettet paa Skolen således hæves. Den mig givne Ordre har jeg meddelth Communalbestyrelsen. 

Da lazarettet på Skolen (banepladsen) nu blev lukket, blev en del af det civile personale sagt op. Der kom en annonce i avisen vor forvalter Bärthelsen skriver:                                                            Da Øeconomen Madam Schmidt paa Feltlazarethet Skolen, nu forlader Byen. Anmodes Alle og Enhver, der formene at have noget tilgode hos hende, i Løbet af 4 Dage at fremkomme med deres Krav paa Lazaretcontoiret St. Franzisco, for Saadant kan blive berigtiget.

Det Aarøeske Strejfkorps.

Svendborg vrimlede med soldater i sommeren 1864, også en del af det berømte strejfkorps var placeret her og på Tåsinge. Det gav anledning til problemer soldaterne imellem. Fredag den 19. august satte fire sygevogtere en annonce i Sydfyn Tidende:                                                              En Bemærkning.                                                         Da vi Undertegnede Sygevogtere i Onsdags                                      Aftes bar et Lig til St. Nicolai Kirke blev vi                                        paa Tilbagevejen overfaldet af 5-6 Soldater                                      af "Streifcorpset" hvoraf en af dem med et                                      Lommetørklæde med en Steen i bibragte                                         En af os et Saar i Hovedet. Vi tillade os at                                         Spørge, om det berømte Streifcorps bestaar for                               At overfalde Folk paa gaden uden at der er                                      Den mindste grund dertil.                                                                Vi haabe, at saadant Overfald ikke oftere                                          Vil finde Sted, da vi i modsat Fald maa                                             Henvende os til høiere Vedkommende.                                            Fire Sygevogtere                                                                            Paa Lazarethet "St. Francisco"                                                         I Svendborg.  

Kaptajn Bent Christian Mogens Aarøes Strejfkorps var en let og hurtig enhed, med den opgave, at rekognoscere og slå til bag fjendens linjer, man kan se det  som en forløber til vor tids Jægerkorps (se foto nr. 21).                                                       Korpset blev dannet på Als sidst i marts 1864 og skulde gøres så let bevægeligt som muligt, mandskabet bestod af frivillige norske, svendske og danske soldater fra regimenterne. Det blev tildelt fartøjer og robåde, en mindre rytterdeling og nogle få lette kanoner, som blev trukket af mandskabet.                                   Infanterikaptajn Aarøe var lidt af et ikon i hæren, i krigen 1848-50 blev han flere gange nævnt for tapperhed og dygtighed. I slaget ved Isted, den 25. juli 1850, var han adjudant hos den kendte oberst Læssøe.                                                                                         I en senere kilde beskrives Aarøe som:"---en lille sortsumsket, kvik mand med livlige gebærder, der med værdighed hævdede sin stilling som chef for korpset".                                                                   Den 23. marts var ca. 120 mand opdelt i to kompagnier, som kort efter drog til Assens, som blev hovedkvarter, her mødte også dragonerne. Det svendske-norske kompagni blev indkvarteret i Aborg, som ligger nær ved byen.                                                     I april måned begyndte strejfkorpset sine nålestikoperationer, nogle gange var hele flokken til søs, men i reglen kunne halvdelen hvile ud i kvartererne, medens den anden halvdel var på farten. Søndag den 11. april, i tæt tåge, var en kommando på 53 mand anført af den svendske premierløjtnant Friherre Hugo Raab gået i land på kysten af Løjt Land, en halvø ved Åbenrå. mandskabet bestod af en blanding af norske, svendske og danske soldater, der i ildmarch rykkede frem mod Løjt Gårde nær ved kysten. her havde de udset sig tre gårde, hvor en preussisk Ulaneskadron [let lansebevæbnet rytteri] havde kvarter. Hurtigt og stille omringede de gårdene, og det lykkedes at fange en preussisk officer ved navn Strombeck, samt fire menige soldater. Ved den sidste gård var der desværre ingen hjemme, da det preussiske mandskab var på patrulje. Så her måtte man nøjes med at inddrage de rytterlanser, der var efterladt på gården.                                                                                       Det var lykkedes en del ulaner at komme bort, og de, samt resten af eskadronen, kunne ventes hvert øjeblik. Landsbyen måtte derfor rømmes, sadler og meget andet krigsbytte måtte fangerne bære, geværer, karabiner og lanser tog strejfkorpset sig af, hurtigt drog man nu tilbage til båden.                                                             Før det blev lyst, var bådene på vej til Assens. Der opstod stor sympati mellem de fangne ulaner og strejfkorpsets folk, det hele var jo gået så gemytligt til, at der næppe var blevet udgydt en dråbe blod. Da Strejfkorpset op på formiddagen kom til Assens, blev der stort postyr, hele byen skulde til havnen for at se fangerne. Mest opsigt vakte de mange lanser med vimpler.                                     I London havde man forhandlet sig frem til en våbenhvile, den begyndte den 12. maj klokken 12 middag. Det betød, at strejfkorpset blev forlagt til Tåsinge og Svendborg, her havde man gode dage, som dog ikke var det rene driverliv. Hver morgen klokken 7 drog kompagniet op til Bregninge Kirke, hvor der var en eksercereplads, ved 1-tiden var der skyde eller ro-øvelser.                                       Jonas Collin den yngre, 1840 - 1905,(foto nr. 22) meldte sig frivilligt og kom til at gøre tjeneste som underkorporal, ved Aarøes Strejfkorps. Collin var zoolog og ven med H.C. Andersen, som han rejste sammen med til Spanien, Frankrig og Nordafrika.                     I sommeren 1864 skriver Andersen til unge Collin i Svendborg: "----Længe bliver Du vel ikke paa min fyenske Ø, Du veed jeg har sjunget om den:                                                                                                                               See Navnet Fyen                                                                           Betyder fiin                                                                                   Og vil saa meget sige,                                                                     At Fyen det er en Have fiin,                                                             For Hele Danmarks Rige.                           Du er nok af samme Mening i det mindste om Thorseng (som ikke er Fyen). Nu da Vaabnene hvile har Du vel ikke meget at bestille, kan endogsaa samle "Snegle", see paa de fynske Piger, Du veed vel at ned af din Kant er der Spansk Blod i Mange, naar Mødre og Bedstemødre ere fra Aaret 1808 [Napoleonskrigene].                       Forelsk Dig, lad det drive over igen, men kom frisk i Sind og Hjerte hjem til os og til aandelig Virksomhed! Du har en Fremtid, gid den blive riig og lys ---".                                                                   Det Aarøeske Strejfkorps var nok nogle fandens karle, som brugte meget tid på eksercits, skydning og øvelser, samt at slås med lazarettes sygevogtere, men de havde også en poetisk åre. I Sydfynske Tiende var der den 17. august en annonce for en velgørenheds koncert: 

 Salonen                                                                     "Sommerlyst"                                                                     Fredagen den 19de August,                                                     Aften Kl. 7 giver                                                           Streifcorpsets 1ste og 2det                                                   Comp's Sangforeninger                                                                 En Aftenunderholdning                                                                 Hvis Netto-Indtægt tilstilles Comiten i                                             Svendborg for de Saarede og Faldnes Efterladte                               Program                                                                                       1. Weise: Fædrelandssang.                                                           2. Cronhamm: "Herliga Land".                                                       3. Hæffner: March.                                                                       4. C.J. Hansen: Krigssang.                                                             5. Sangnummer med pianoforte.                                                     6. N.J Hansen: "Den Frivillige".                                                        Marchviser:                                                                                   Vise om det andet Compagni,                                                     Aarøes flyvende Corps.                                                                 7. Lindblad: Svärd-Sang.                                                               8. N.J Hansen: "Den Frivillige".                                                       9. Laurin: Wågen.                                                                         10. H. Rung: Modersmålet:                                                         12. C.J. Hansen: Dansemelodier.                                             Billetter à 2 Mk. for Voxne, 1 Mk for Børn,                                         erholdes hos Hr. Boghandler P. Brandt i Svendborg,                       samt ved Indgangen, som aabnes Kl. 6.                                                                                                                                   Koncerten i Chridtiansminde den 19. august var noget af det sidste strejfkorpset foretog sig. Den 22. august blev korpset opløst ved et hegn nær Vejstrupgård. Infanterikaptajn Aarøe holdt en meget højtidelig tale til sine Kompagnier, Dragoner og Artilleriafdelingen, han takkede for deres mod, iver, duelighed og troskab. I talen kom han ind på, at korpsets ekspeditioner havde været heldige, ingen var blevet taget til fange af fjenden. Alt, hvad fjenden kunne rose sig af, at have vunde, var en død hest.                                           Strejfkorpset eksisterede kun i fem måneder, men det nåede, at blive et elitekorps som stadig huskes. Det Aarøske Strejfkorps motto var "Gå på - sejre eller falde".                                                     Sommeren og efteråret 1864 var hektisk i den lille by Svendborg, som kun havde omkring 5.000 indbyggere. En mængde soldater var indkvarteret i og omkring byen.                                                   Efter krigens afslutning kom den fra Skanse II på Dybbøl så bekendte løjtnant Anker på besøg i byen. Han skulde se til nogle sårede venner, som lå på lazarettet. Løjtnant Anker var alles erklærede helt og blev overalt smigret og forgudet.                           En dag forsvandt han pludselig, det var en damehistorie, som var årsagen til hans hurtige afrejse.                                                   På lazarettet var der nu kun St. Francisco, Bagergade/Vestergade i brug. Det var nu mest medicinske patienter, der var indlagt som f.eks. menig nr. 413 Petersen fra Blands ved Maribo. Han havde tjent ved 5. Infanteri-Regiment 8de Compagni og døde den 22. september af hjernebetændelse, som der står i dødsannoncen. Der havde dog indsneget sig en lille fejl, begravelsen var berammet til den 17. september kl. 12 fra St. Nicolai Kirke, men i jorden kom han, nemlig tirsdag den 27. med soldater til at bærer og en deling som fulgte.     I Wien var der fredsforhandlinger i gang og til sidst lykkedes det, at forhandle, en for Danmark, dyr fred. I Svendborg forsvandt, de i byen indkvarterede soldater langsomt og det blev igen normale tider.                                                                                                  På lazarettet blev den sidste soldat, omkring nytår, overført til byens sygehus i Fruestræde og en æra var slut.


                                                                                       

                                                      

                                                   


            





                                                                                     

                                                                                                                                                                               


                                     


                               
 
     





                                                      
                                                                                                                                                
                                      
                                                    












    






 
 
  













Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.10 | 16:56

Jeg kom tilfældigt forbi denne side, der er lavet af min mand. Jeg ved, at han spreder sig meget i Svendborg området. Der indsniger sig dog andet.

...
13.04 | 17:31

Hej Jørgen.
Jeg har forsøgt at sende en indbydelse til dig.
Der er kommet retur, så du må have fået en ny mail adresse?
Hilsen

...
28.07 | 15:14

Tak for oplysningen, det var jeg ikke klar over

...
27.07 | 17:48

Der var også en tysk flygtninglejre i Vænget i Horne sogn, og der døde endvidere også nogle derfra, som blev begravet på Horne kirkegård.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE