Krigen 1864 i Svendborg - Lazaretter og Grave -

Sygetransport 1864.

Begravede soldater på Svendborg Assistens Kirkegård.






På Assistens Kirkegård i Svendborg er begravet 31 personer, fra dengang der, i 1864, var Lazaretter i byen.








Denne grav findes ikke i dag:
Navn: Jens Lave Knudsen.
Født: ?
Dødsdag: 24. april 1864.
Begravet: 26. april 1864.
Stand: Trainkudsk, Sygevogter ved Feltlazarettet her i byen.
Død af: Tyfus.
(Er måske begravet i grav nr. 10)


1. grav (fra krematoriet, (egen nummerrering):
Navn: A. Larsen.
Født: I Dremmelstrup (eller Drammelstrup), Randers Amt.
Dødsdag: 3. marts 1864.
Begravet: 6. marts 1864
Stand: Menig, 22 Infanteri-Regiment, 7de compani, Nr. 173.
Død af: Såret ved Dybbøl 22.februar 1864.
(Findes ikke i kirke bøgerne

2. grav:
Navn: Christian Jensen.
Født: ?, fra Skodborghuus Ringkøbing Amt.
Dødsdag: ?
Begravet: 14. marts 1864
Stand: Undercorporal, nr. 266, 9. Infanteri-regiment,  Compagni,
Død af: Brystsyge.
(Findes ikke i kirkebøgerne).



3. grav:
Navn: Niels Petersen.
Født: ?, fra Ulfsborg, Madum Sogn, Ringkøbing Amt.
Dødsdag:13. marts 1864.
Begravet: 14. marts 1864.
Stand: Menig nr. 83, 17. Infanteri-Regiment, 1. Compagni.
Død af: Skudsår i højre skulder.
(Findes ikke i kirkebøgerne)


4. grav:
Navn: Peter Eriksen.
Født: ?, fra Knabberup eller Ruhe, Skibet Kirkesogn Vejle.
Dødsdag: 27. marts 1864
Begravet: 31. marts 1864.
(Findes ikke i kirkebøgerne).


5. grav:
Navn: L. G. Petersen Østergaard.
Født: ?,
Dødsdag: 2. april 1864.
Begravet: 6. april 1864.
Stand: Handelsbetjent - Militærarbejder.
Død af: Tyfus.


6. grav:
Navn: Christen Hansen.
Født: ?, fra Hjortkjær, Ribe Amt.
Dødsdag: 9. april 1864.
Begravet: 12. april 1864.
Stand: Menig nr. 47, 5. Infanteri-Regiment, 2. Compagni.
Død af: Tyfus.


7. grav:
Navn: Niels Petersen.
Født: ? 36 år, fra Herfølge.
Dødsdag: 20. april 1864.
Begravet:22. april 1864.
Stand: Menig nr. 100, 15. Infanteri-Regiment, 3. Compagni.
Død af:Tyfus og blodgang.


8. grav:
Navn: Neils Hansen.
Født: ?, fra Vellev
Dødsdag: 26. eller 27. april 1864.
Begravet: 29. april 1864.
Stand: Menig nr. 401, 8. Infanteri-Regiment, 6. Compagni.
Død af: Tyfus.


9. grav:
Navn: Hans Adrianus Jørgensen.
Født: 4. marts 1841 i Lintrup sogn, Nordslesvig.
Dødsdag: 13. april 1864.
Begravet: 17. april 1864.
Stand: Undercorporal nr. 41, 2. Artilleri-Regiment, 10 Batt.
Død af: Han blev såret af en tysk granat ved Dybbøl. Bem. i Frue Kirkebog, opslag 444 står granatskud i ? og ?.
På gravstenen står:
Hans Adrianus Jørgensen
født i Lintrup sogn i Nordslesvig
den 4de marts 1841.
Blev i kampen for fædrenelandet
såret af en tysk granat ved
Dybbøl og døde den 13de april 1864
på Svendborg Lazareth.
At. Johannes aab. 2.10.
"Vær tro indtil døden så vil jeg
give dig livsens krone".

I Lintrup Kirkebog (opslag 34) står, at Hans Adrianus Jørgensen er født 4. marts 1841, og blev døbt i kirken den 11. maj. Han var søn af mølleejer Carl Andreas Jørgensen og Chatherine Jørgensen.
Der er tilføjet, med en anden og ny skrift: "Død 18694, 13. april i krigen. Begravet 17. april 1864 på Svendborg Kirkegård.

10. grav:
På gravstenen står:
Menig
N.Hansen
8. INF. 6 CP. N. 401
+ 27.4.1864
Her er der tale om en fejl, det er samme person som i grav 8.
Det er måske Jens Lave Knudsen (se denne grav findes ikke i dag).

11. grav:
Navn: Heinrich Clausen.
Født: ?, 32 år.
Dødsdag: 27. april 1864.
Begravet. 29. april 1864.
Stand: Civilkusk ved ? No- 681. Fra Flensborg Amt.
Død af: Koldbrand.
Civilkusk = Traditonelt blev militære transportopgaver (forsyninger, ingeniørmateriel, dele af artilleriet osv.) løst af civile, der modtog en midlertidig ansættelse ved krigsudbrud, men som ikke blev regnet for soldater. Det var først i kølvandet på nederlaget i 1864, at militariseringen af disse funktioner blev indledt med oprettelsen af de første militære trænformationer.
Kilde: Gert Laursen, Dansk Militærhistorie.

12. grav:
Navn: Niels Rasmussen.
Født: ?
Dødsdag: 27. april 1864.
Begravet: 29. april 1864.
Stand: Menig, nr. 477, 2 Regiment 8Compagni, fra Frederiksborg Amt.
Død af: Lunge tuberkolose.


13. grav:
Navn: Niels Andersen.
Født. ?
Dødadag: 3. maj 1864.
Begravet: 4. maj 1864.
Stand: Menig nr.364, ugift, fra Kældernæsskov, 2. Infanteri-Regiment, 4 Compagni.
Død af: Tyfus.

Keldernæsskov ligger på Lolland, 3 km. syd for Keldernæs og øst forStokkemarke.


14.grav:
Navn:Niels Nielsen Jensen.
Født: 8. august 1841 i Øster Bregninge på Ærø, søn af gårdejer Jens Pedersen Hansen og Else Nielsen.
Dødsdag: 5. maj 1864.
Begravet: 8 maj 1864.
Stand: Menig nr. 579, 18. Infanteri-Regiment, 2 Compagni.
Død af: Skudsår i sine ? ben ? og hofte, koldbrand i såret og betændelse i sine lunger. (Sct. Nic. kirkebog).

I dødsannoncen (Sydfyenske Tidende 07.05.1864) står:
Svendborg Feltlazareth.
                +
Menig Jensen af 18de Inf-Reg.,2
Comp.,Nr. 579, er afgaat paa herværende
Lazareth, som Følge af et Vaadeskud. Den 
Afdøde hørte hjemme i Bregninge paa Ærø.

Mon ikke det er selvmord? Menig Jensen var meget hårdt såret, og et vådeskud på et lazaret, lang fra fronten,lyder ikke meget sandsynligt.

15. grav:
Navn: Lars Jensen.
Født: 1839 i Gundslev på Falster, søn af gårdejer Jens Hansen Kappel og Margrethe Johannesdatter.
Dødsdag: 18. maj 1864.
Begravet: 20. maj 1864.
Stand: Militær sygevogter af? [Odense], Nr. 1208, ugift.
Død af: Tyfus.


16. grav:
Navn: Christen Jensen.
Født: 1839 i Petersborg i Avlum, Ringkøbing amt, søn af snedker og tømmermand Jens Christensen og Mariane Sørensdatter.
Dødsdag: 20. maj 1864.
Begravet: 23. maj 1864.
Stand:Menig nr. 270, 8. Infanteri-Regiment, 3. Compagni
Død af: Tyfus.

17. grav:
Navn: Frederik Jensen.
Født: 3. maj 1839 i Sibberup, Rønnebæk sogn, søn af husmand Jens Rasmussen og Louise Jensdatter.
Dødsdag: 22maj 1864.
Begravet: 26. maj 1864.
Stand: Menig nr. 286 (eller 486), 18. Infanteri-Regiment, 2. Compagni, ugift, kom fra Sibberup som ligger i Fensmark ved Holmegaards Glasværk.
Død af: Såret 8. april 1864 og døde af skudsår i sine lår.

18. grav:
Navn: Jensen.
Født: ?
Dødsdag: 1.juni 1864.
Begravet: 4. juni 1864.
Stand: Konstabel nr. 249, 2. Artilleribrigade 11 Batteri, kom fra Unnerup som ligger s.f. Rågeleje.
Død af: Brystbetændelse.

Bem: Den Holstenske Artilleribrigade ændrede i 1842 navn ril, 2. Artilleriregiment. Efter faneflugten i 1852 flyttes de patriotiske rester til København, og et nyt 2. Artilleriregiment dannes heraf.
(Kilde: Korps og Divisonsartilleriets historie).

19. grav:
Navn: Ole Peter Nielsen.
Født: 27. december 1840 i Skjoldelev [nordv.f. Sabro v. Aarhus], søn af husmand Niels Olesen og Ane Kirstine Hansdatter.
Dødsdag: 19. juni 1864.
Begravet: 21.juni 1864.
Stand: Menig nr. 371, 20. Infanteri-Regiment, 4. Compagni.
Død af: Tyfus.

20. grav:
Navn: Jens Gundersen.
Født: 1839 i Manstrup [2 km. nø.f. Agger] Hjørring Amt, søn af gårdmand Gunder Jensen og Maren Christensdatter.
Dødsdag: 21. juni 1864.
Begravet: 23. juni 1864.
Stand: Menig nr. 543, 8. Infanteri-regiment 6. Compagni.
Død af: Tyfus.

I følge folketællingen 1840 er Jens Gundersen (det er med stor sikkerhed den rigtige) nævnt. Husstanden bestod af gårdmand Jens Eskildsen Nielsen 33 år, hans kone Maren Christensdatter 39 år, deres søn Jens Gundersen 1 år, en aftægtskone på 61 år samt en karl og en pige. Jens Gundersens rigtige far hed Gunder Jensen, han var gårdmand i Manstrup, men døde den 23. maj 1839. Moderen giftede sig den 12. oktober 1839 med Jens Eskildsen Nielsen.
Kilde: Folketælling - 1840, B8643.
         Begstrup Kirkebog, opsl. 9 og 41.


21. grav:
Navn: Lucas Jensen.
Født: 14. februar 1839 på Øster-Skibelundgård ved Vejen. Søn af gårdmand Jens Sørensen og Gunder Christiansdatter, blev døbt i Vejen kirke 26. maj 1839. Ribe Amt.
Dødsdag: 29. juni 1864.
Begravet: 29. juni 1864.
Stand: Menig "Frivillig" nr. 21, 11. Infanteri-Regiment, 4 Compagni. 
Død af: Difteritis og Tyfus.

     I Vor Frue Kirkebog står Øster Skibslund, det er sikkert en fejl, der findes kun Øster Skibelund i Ribe Amt.
     Ved Vejen og syd for Skibelund Krat ligger gården Øster Skibelundgård, hvis marker går ned til kongeåen, Lucas Jensen stammer med stor sikkerhed fra denne gård.
     Den 2. februar 1788 solgte Michal Müller den halve af parcl nr. 6 under Skodborghus hovedgård, til Christen Lucassen fra Tislund. Hans del af parcellen fik matr. nr. 9 Skodborghus og blev kaldt Vester Skibelundgård. 
     Den anden  halve part blev solgt til Christen Nielsen, fra Sønder Hjerting, der var gift med Christen Lucassens søster Karen Lucasdatter. Deres part af parcellen fik mat. nr. 9 Skodborghus, og blev kaldt Øster Skibelundgård.
     Lucas Jensen blev født den 14. februar 1839 od døbt i Vejen Kirke 26.maj 1839. Han var søn af gårdmand Jens Sørensen og hustru gunder Christensdatter af Øster Skibelund, den 3. maj 1853 blev han konfirmeret og fik karaktererne mg. i opførsel samt kundskab.
     Gunder Christensdattervar først gift med Lucas Christoffersen Møller, som døde 26. juli 1834. Sammen havde de børnene Karen Lucasdatter Møller, Christen Lucassen Møller og Bodil Kirstine Lucasdatter Møller. I 1835 gifter hun sig igen med Jens Sørensen der var ungkarl og 31 år. De får børnenne Søren Jensen og Lucas Jensen. I folketællingen 1840 består husstanden af mand og kone samt 5 børn, Karen Lucasdatter 78 år som er på aftægt, og en Tjenestekarl på 30 år. 

Måske deltog menig nr. 21 Lucas Jensen i Kampene ved Sankelmark.
     Fredag den 5. februar 1864 begyndte tilbagetrækningen fra Danevirke, men først dagen kl 0400 blev det klart for fjenden - østrigerne - at den danske hær havde forladt sine stillinger. De østriske tropper optog nu forfølgelsen mod nord.
     Den 6. februar kl. 15.30 beordrede general Steinmann - chef for 3. Division - 7. Brigade til at opholde de østriske forfølger ved Sankelmark, indtil resten af divisionen var nået til Flensborg. brigadechefen var den karismatiske og meget velanskrevne oberst Max Müller.
     7. Brigade bestod af 1, Regiment og 11 Regiment. Lucas Jensen tilhørte 11. regiment, så måske har han deltaget i kampen.
     Oberst Müller stillede brigaden op i to linier, nemlig: 1. Regiment på begge sidder af Flensborg-vejen med godt udsyn mod Oversø, højre flanke med Sankelmark sø i ryggen.
     11 Regiment: Bagved omkring nordøst spidsen af Sankelmark Sø og godt dækket og skjult. Omkring kl. 14.30 var en østrisk brigade nået frem til Oversø. Denne bestod af dobbelt så mange mand som danskerne, samt et ridende feltbatteri og fem rytterieskadroner.
     Omkring kl. 15.30åbnede de østrigske kanoner ild fra Oversø. Virkningen på 7. Brigade var ringe, men naturligvis var belastningen stor.
     Herefter fulgte østrigske rytteriangreb, som havde til formål at tvinge danskerne til at formere firkanter - Karréer - altså bajonetstrittende pindsvinefirkant, som kunne være et effektivt middel mod rytteriangreb - men som jo samtidig samlede infanteriet til kompakte og lønnende mål for artilleriet.
     Østrigsk infanteri var nu nået frem, på hestevogne, og gik til angreb.Klokken var nu 16.00 og oberst Müller kunne gå ud fra, at resten af divisonen var nået til Flensborg,så hans opgave var løst og 7 Brigade kunne begynde at frigøre sig. det ville også snart blive mørkt, ogf kampeneville afbrydes. Oberst Müller beordrede 11. Regiment tilbage i en optagestilling og 1. Regiment var således nærmest henvist til at klare sin egen frigørelse og tilbagegang. Resterne af 1. Regiment trak mod nord, ud af kampene. 11 Regiment beordres til bajonetangreb - avancerede - og blev stanset på højde ed Bilskov Kro. Kanondelingen, som skulle havde leveret den nødvendige ildstøtte gik på grund af misforståelser tilbage til Flensborg, og deltog derfor stort set ikke i kampen.
     Kl. 17.00 var det mørkt - Bilskov kro på østrigske hænder og kampene hørte op.
     De danske tab ved Sankelmark udgjorde i alt 763 mand, her af 53 faldne, 157 sårede og resten fangne. På østrigsk side faldt 95 mand, 311 blev sårede og 27 savnede. resultatety af slaget blev at den danske hær uden forhindringer kunne fortsætte tilbagetrækningen til Dybbøl, hvortil hovedstyrken nåede i løbet af 7. februar.
     Oversø kroen, i dag "Historiche Krug", blev efter slaget brugt som lazaret. Kroværten Hans-Peter Clausen havde betinget sig, at sårede fra begge sider skulle behandles ens.
     Således plejede Hans-Peter Clausen og hans kone Anna Margretha tyske, østrigske og danske soldater. For at styrke de sårede kogte Anna Margrethe Clausen "Frische Suppe.
     Kroværten fik senere af kaiser Franz-Joseph I, det østrigske Krigsverdinstkreuz i guld, for sin humanitære indsats. 

22. grav:
Navn: Peter Nielsen.
Født: ?, i Biernæs [Bjernæs] pr. Rødby (eller Assenbølle).
Dødsdag: 13. juli 1864.
Begravet: 16. juli 1864.
Stand: Menig nr. 289 af 5. Infanteri-regiment, 2. Compagni.
Død af: Tyfus.


23. grav:
Navn: Anders Wenzelsen.
Født: Vestenskov, Maribo Amt 1839 ?.
Dødsdag: 15. august 1864.
Begravet: 18. august 1864
Stand: Menig nr. 129, 7. Regiment 1. Compagni.
Død af: En nyresygdom.

I folketællingen 1850 for Maribo Amt, Vestenskov sogn, Næsby er nævnt en Anders Wenzelsen. det er med stor sikkerhed den rigtige person. 
Hans far er: Wenzel Andersen - 51 år - fæster af en gård - født 1799 i Arninge sogn, Maribo Amt.
Hans mor er: Kathrine Jensdatter - 46 år - født i Tillitze sogn, Maribo amt.
En broder: Jens Wenzelsen - 16 år - født i Vestenskov.
Anders Wenzelsen, 11 år - født i Vestenskov.
En søster: Karen Marie Wenzelsen - 9 år - født i Vestenskov. 
      -do-  : Maren Johanne Wenzelsen - 5 år - født i Vestenskov.
Anders Wenzelsens mor dør den 8. september 1862 - 57 år gammel. Den 23. januar 1863 gifter faderen sig med Anne Margrethe Rasmussen og 12. juli 1865 får de sønnen Anders Christian Wenzelsen. det er normalt at et barn opkaldes efter sin afdøde bror.
Kilde: Folketællingen 1850 - Maribo Amt, Vestenskov Kommune - Næsby.
Vestenskov kirkebog 1838 - 1865.

24. grav:
Navn: Larsen.
Født: ?
Dødsdag: 27. august 1864.
Begravet: 30. august 1864.
Stand: Konstabel nr. 94, 2. Artilleri Regiment, 11 Batteri. Kom fra Aalborg Amt, 63 Lægd. nr. 62
Død af: Hjernebetændelse.

Larsen har sikkert deltaget i kampene ved Dybbøl 1864. 1.-2.-8.-9.-10.-11. batteri indgik i tiden fra midt i marts og frm til det  fjendtlige angreb den 18. april, på skift i kanonstillingerne mellem skanserne på Dybbølstillingen.
Da stillingen blev opgivet, blev 8. batteri indsat i en stilling ved Sønderborg Slot, til støtte for kampen i brohovedet medens de sidste tropper trak sig tilbage fra Dybbøl til Als. De nævnte batterier indgik i forsvaret af Als indtil våbenstilstanden den 12. maj 1864.

25. grav..
Navn: Jørgen Peter Asmussen.
Født: ?
Dødsdag: 30. august 1864.
Begravet: 2. september 1864.
Stand: Menig nr. 59, 12. Infanteri- Regiment, 1. Compagni. Kom fra Slesvig, Flensborg Amt, 54 Lægd nr. 29.
Død af: Tyfus, feber.

26. grav:
Navn: Rasmus Sørensen.
Født: Anderup pr. Odense, 10. april 1838.
Dødsdag: 9. september 1864.
Begravet: 14. september 1864.
Stand: Menig nr. 510, 19 Infanteri-Regiment, 7. Compagni. Kom fra Anderup, Odense Amt, 39 Lægd n r. 101.
Død af: Wattersot [ Wattersot skyldes nedsat hjertefunktion, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe hele blodmængden rundt i kroppen.Dette medfører at blodet samler sig i blodkarrene og langsomt siver ud i det omgivende væv. Hjertet slår hurtigt, uregelmæssigt og uden kraft og patienten "drukner" i det udsivende blodplasma ].

Ved sin konfirmation fik Rasmus Sørensen karakterene meget god i opførsel og kundskaber. Han var den 26. august 1839 vaksineret af Stengel. Stengel var skarpretter og bøddel i Odense.

27. grav:
Navn: Jens Petersen.
Født: ?, fra Blands pr. Maribo.
Dødsdag: 22. september 1864.
Begravet: 24. september 1864.
Stand: Menig nr. 413, 5. Infanteri-Regiment, 8. Compagni.
Død af: Hjernebetændelse.

28. grav:
Navn: Olsen.
Født: ca. 1842.
Dødsdag: 8. januar 1865.
Begravet: 10. januar 1865.
Stand: Militærarbejder nr.1894, 2. Trainkuskdepot, fra ?? pr. Køge.
Død af: Tyfus.


29. grav:
Navn: Frederik Rasmus Houlberg.
Født: ca. 1844 i København.
Dødsdag: 3. juni 1864.
Begravet: 8. juni 1864. 
Stand: Kobbersmedelærling og pleje-søn hos kobbersmed Lindegaard, Svendborg.
Død af: Amputation efter sprængning af en granat.

Sydfyske Tidende 06.06.1864:
"At Frederik Houlberg, 20 aar gl. i dag ved døden er afgået, som følge af en granats ulykkelig sprængning, bekendtgøres herved sørgeligst af os, i hvis hus han har tilbragt de sidste 10 aar.
Svendborg den 4de juni 1864.

M. Lindegaard            J. Lindegaard
født Aarsleff              Kobbersmed"

Frederik Houlberg's grav lå for sig selv, da han ikke var soldat, men i samme række. Med tiden blev rækken fyldt op og han blev regnet som død i krigen.






     





















                     




Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Maria Bolvinkel | Svar 19.04.2014 00.59

Hej Jørgen 😊Spændene læsning
Kh Maria

S. K. Andersen | Svar 01.11.2011 22.17

Meget interessante historiske oplysninger, men gør jeg opmærksom på en fejl vedr. grav nr. 1, hvor årstallet 1964 en enført i stedet for 1864.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.10 | 16:56

Jeg kom tilfældigt forbi denne side, der er lavet af min mand. Jeg ved, at han spreder sig meget i Svendborg området. Der indsniger sig dog andet.

...
13.04 | 17:31

Hej Jørgen.
Jeg har forsøgt at sende en indbydelse til dig.
Der er kommet retur, så du må have fået en ny mail adresse?
Hilsen

...
28.07 | 15:14

Tak for oplysningen, det var jeg ikke klar over

...
27.07 | 17:48

Der var også en tysk flygtninglejre i Vænget i Horne sogn, og der døde endvidere også nogle derfra, som blev begravet på Horne kirkegård.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE