Efterlysning

Günter Lachmann? Født 08.09.1928

En kuvert med billeder og papirer fra Ollerup.




Ollerup Håndværkerskole.
I dag Ollerup Efterskole - Sang og Musik.





I 1980 fandt man på Ollerup Håndværkerskole (i dag Ollerup Efterskole - Sang og Musik) nogle fotos og papirer, som blev afleveret til Svendborg Museum. På et medfølgende brev står der:

"Til Svendborg museum.
Billeder og papirer i denne kuvert er fundet ved ombygning på Håndværkerskolen i 1980. De lå gemt i skunken på 2. sal, og de stammer fra krigens tid, da den tyske værnemagt havde beslalagt skolen i tre år.
Med venlig hilsen
V. Løvdfahl Petersen"

Fundet indeholder div. papirer med tilknytning til Hitler-Jugend, Unternehmen Bartold, her er der nogle billeder fra dette projekt, een lønningsseddel og forskellige fotografier. Det drejer sig om Günter Lachmann som er født den 8. september 1928 i Gross Wilkau og boende i Frankenstein i dag Zabkowice Slaskie, Schlesien som er i det sydlige Polen.
     Det kan tænkes at Günter Lachmann var rekrut på skolen i den sidste tid af krigen, mer der er størst sansynlighed for at han var flygtning.
     På Håndværkerskolen var der efter krigen, indkvarteret 600 allierede krigsfanger, som ikke var tyske, disse personer var underlagt Røde Kors. Günter Lachmann var, selv om han kom fra et tysk mindretal i Polen, havnet i denne lejr, og papirerne samt fotos har været for farlige, derfor er de blevet gemt. Det er lidt sørgeligt at arbejde med dette fund, og se det medste af hans barndom, som blev gemt under taget på en skole i Ollerup. Jeg har i flere år forsøgt at opspore Günter Lachmann, men det er ikke lykkedes, så hvis nogen kan hjælpe mig vil jeg blive glad.

Foto vedrørende Günter Lachmann
(se foto flygtninge):

Foto flygtninge nr. 16 og 17: Dienstkarte der Hitler-Jugend.
     Hitler-Jugend blev oprettet den 7. juli 1926, altså længe før Hitler tog magten i 1933, det var NSDAP's ungdomsorganisation.Da Hitler overtog magten blev andre ungdomskorps forbudt, eller lagt ind under Hitler-Jugend. Fra 1939 var allebørn i alderen fra 10 til 18 tvunget til at være medlemmer, og blev benævnt:
Jungvolk = drenge mellem 10 og 14 år.
Hitler-Jugend = drenge mellem 14 og 18 år.
Jungmädel = piger mellem 10 og 14 år.
Bund Deutscher Mädel = piger mellem 14 og 18 år.
Nationalsozialisterne mente at barndommen var slut ved tiårsalderen, og pligttroskab var nu det vigtigste. De fik en uniform og måtte aflægge ed:

"Jungvolkjungen sind hart, schweigsam und treu.
Jungfolkjungen sind Kameraden.
Der Jungvolksjungen höchstes ist die Ehre".


I Hitler-Jugend fik drengene en førmilitærisk uddannelse f.eks. bevægelse i terrænet, sløring, kortlæsning, skydning og gymnastik. Kampflyvere og ubådskaptajner skulle være deres idoler. I de sidste krigsmåneder 1944/1945 blev drengene fra Hitler-Jugend, i en alder på 16 år indsat i krigstjeneste i "Volkssturm", et slags hjemmeværn.

Foto flygtninge nr. 18 og 19: Gesundheitspass.
En form for sygesikringskort.

Foto flygtninge nr. 20 - 21 - 22: Mitglieds-Ausweis der Hitler-Jugend.
     Medlemskort til Hitler-Jugend. Günter Lachmann blev optaget den 1. maj 1938 og fik medlemsnummer 4718363.

Foto flygtninge nr. 23: Aufnahme Untersuchung.
     På kortet kan man læse, at Günter Lachmann den 3. maj 1944 er blevet lægeundersøgt i byen Barting. Hans højde var kun 1.50 m. og vægten 44 kg. altså meget lille og spinkel. Brystomfang 81/74 cm.. Der blev ikke fundet noget som gav anledning til bemærkninger.

Foto nr. 24 - side 1: "K.-Schein der Hitler-Jugend".
     De store tab i Ruslandsfelttoget efteråret og vinter 1941-42, var formentlig grunden til at man meget hurtigt i 1942 oprettede 143 "Wehrertüchtigungslager" (lejre til før militærisk udannelse). Behovet for en godt udannet militær reserve voksede kraftigt, og i 1943 var der 200 aådanne lejre, senere endnu flere.
     Fra starten, i 1942, var undervisningen meget professionel, der blev undervist i infanterikamp på ågen mark, skov, krat og skyttegrave. Skyttetjeneste med regelmæssig skydning på bane med infanterigevære. Samfundslære med tyngdepunktet lagt på racisme. Uddannelsesmålet var erhvervelse af "K-Scheins" (Kriegsausbildungsshein) og H-J - Leistungsabzeichen.
      I de sidste måneder af krigen, blev der i mange lejre også undervist i brug af "Panzerfaust", et raketstyr til bekæmpelse af panserkøretøjer.
     Deltagerne var 15-16 år, og blev i de sidste krigsmåneder, efter udannelsen, direkte overført til Arbeitsdienst, Wehrmacht eller Volkssturm. Deltagelsen i "Wehrertüchtigungslager" var lovbefalet ifølge Jugenddienstverordnung af 25. marts 1939.

Foto nr. 25 side 2: Evaluering og vurdering med henblik på erhvervelse af "K.-Scheins der Hitler-Jugend".
Man kan se, at Günther Lachmann i mundtlig skydeteori svarede rigtigt på alle 5 spørsmål,det gav karakteren 1 (sehr gut).
I våbenlærer havdehan 1 fejl, det gav karakteren 2 (gut).
Iskydning, liggende med anlæg, fik han med 5 skud 37 point og karakteren1 (sehr gut).
Liggende uden anlæg 5 skud gav karakteren 1 (sehr gut).
I teoretisk terræn-uddannelse havde han 1 fejl i terræn-beskrivelse og sløring, det gav karakteren 2 (gut).
Det praktiske bestod han med karakteren 1 (sehr gut).

Foto nr. 26 side 3: Sammenlagt bestod han med følgende karakterer.
a - Skydelære 1
b - Våbenlære 2
c - Skydning 1

Terræn uddannelse:
a - Mundlig 2
b - Praktisk 1

Tjenesteindsats:
Forhold til kammeraterne - 3 (tilstrækkelig)

Samlet - 10 (gut).

Beviset er udstedt i Wehrertüchtigungslager Barting, Kr. Militsch den 17. maj 1944.
Et stempel hvor der står: Deutsche Arbeiterpartei, Gebit Niederschlesien (4), Wehrertüchtigungslager 7, Verwaltung, *Hitler-Jugend*.
Underskrevet af en Ausbildungsleiter og en Lehrgangsleiter. 

Foto nr. 27 - side 4: Evaluering og vudering med henblik på ervervelse.

Foto nr. - 28: Hitler-Jugend.

Foto nr. 29: Hitler-Jugend.

Foto nr. 30: Hitler-Jugend.

Foto nr. 31: ?

Foto nr. 32: ?

Foto nr. 33: Günter Lachmann og bedstemor ?

Foto nr. 34: På cyklen Günter Lachmann?

Foto nr. 35: Günter Lachmann (den store)?

Foto nr. 36: Familie?

Foto nr. 37: ?

Foto nr. 38: Indkaldelsesordre til Wehrertüchtigungslager.

Foto nr. 39: Hitler-Jugend ?

Foto nr. 40: Hitler-Jugend ?

Foto nr. 41: Lønningsseddel.

Foto nr. 42: Kvitering for aflevering af rationeringskort.

Foto nr 43:Unternehmen Bartold ?
      I sommeren 1944 fik drengene i Hitler-Jugens fra årgang 29, efter en lægeundersøgelse, udleveret et sæt blågråt arbejdstøj, og sendt på skansearbejde. Østfronten var ikke langt fra rigsgrænsen fra 1937. Unternehmen Barthold (også kaldet Bartold) var dæknavnet for bygningen af parallelle forsvaslinier i området Breslau og Schlesien, med tyndepunktet i området omkring Namslau og Gross Wartenberg.
     Forsvarslinjerne bestod i bedste fald af 5 m. brede, 3 m. dybe kileformede pansergrave, et dobbelt "Flandernzaun" (et pigtrådshegn), og ca. 80 meter bagved en mandsdyb skyttegrav med maskingevær reder. "Organisation Todt" stod for arbejdet, som blev udført med håndkraft, af den lokale civilbefolkning, ca. 500 drenge fra Hitler-Jugend og grupper fra Bundes Deutscher Mädel.
     I slutningen af oktober 1944, da det var begyndt at blive koldt, blev dem der var født i sidste halvdel af 1929 sendt hjem. De andre blev sendt til arbejdstjeneste (RAD) i Tchekoslovakiet, og derefter til fronten.

Foto nr. 44: Unternehmen Bartold? - Günther Lachmann? - Günter Lachmann ?

Foto nr. 45: Unternehmen Bertold ? - I midten Günter Lachmann ?

Foto nr. 46: Unternehmen Bartold ?

Foto nr. 47: Entlassungsschein - Hjemsendelsespapir fra Unternehmen Bertold.

Foto nr. 48: Bescheinigung - Kvitering for aflevering af rationeringskort til tøj, underskrevet den 15. december i Frankenstein.
     Det er det sidste jeg har om Günter Lachmann. Derefter må flugten være begyndt - for at ende i Ollerup


    









Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.10 | 16:56

Jeg kom tilfældigt forbi denne side, der er lavet af min mand. Jeg ved, at han spreder sig meget i Svendborg området. Der indsniger sig dog andet.

...
13.04 | 17:31

Hej Jørgen.
Jeg har forsøgt at sende en indbydelse til dig.
Der er kommet retur, så du må have fået en ny mail adresse?
Hilsen

...
28.07 | 15:14

Tak for oplysningen, det var jeg ikke klar over

...
27.07 | 17:48

Der var også en tysk flygtninglejre i Vænget i Horne sogn, og der døde endvidere også nogle derfra, som blev begravet på Horne kirkegård.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE